Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr.
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WM _ ".nHSpn
20
for Ubehageligheder, fandt det sikkrest at melde sig Ud; det blev
aabent Udtalt som Kjobmændenes Hensigt, ved Tvang at drive
„Arbejderne" ud og saa at funne have den TriUmf at erklære,
at de, der saa bleve tilbage ikke udgjorde en Ar bei d er forening.
Imidlertid lykkedes Bestræbelsen fim daarlig; da Kampen be-
gyndte, vaktes Opmærksomheden og Iveren for at træde ind, og
der indmeldte sig Tre for hver Een, der meldte sig ud, og Re-
jultater blev, at Foreningen, der i Begyndelsen af November
talte lidt over 140 Medlemmer, havde 2 Maaneder senere om-
trent 170, hvoriblandt over 100 Arbeidsmcend eller Haand-
værkere, der med Hensyn til Kaar fUldkommen ere dem sideordnede.
Hele Angrebet robede Umiskjendelig, at Modstanderne ikke
havde den fjerneste Forestilling om Sagens sande Betydning og
Formaal og at deres Blik Paa Arbeit) er foreningen ikke naaede
dybere end til Udsalgets Skilt, idet de betragtede og bedomte
den flet og ret som en anden HandelsspekUlation. Efter de
Oplysninger, der fomd vare mebbecltc, maa det dog for-
bause, at hore en Kjobmand for fuld Alvor sige, at Arbeiderne
dog havde langt mere Gavn af at kjobe i hans BoUtik end t
Fereningens Udsalg, fordi de hos ham dog altid fik „en Dram"
tit, hvorlidt de saa kjobte, eller at see en anden Kjobmand oh
fenlig at ville bevise det Fordeelagtige ved at handle hos Kjob-
mændene med at de der kunde faae Kredit o: gjore Gjæld, som
netop er et af de Hovedonder, som Arbeiderforeningerne ville
modarbejde.
Idet jeg enbnu stal besvare nogle af de Indvendinger, der
nnder Kampen ere fremkomne mod vor Forening, maa jeg ud-
trykkelig bemærke, at hvad der er sagt mod denne, er med det
samme sagt mod samtlige engelfte Foreninger, fordi vor i Eet
og Alt er indrettet efter hines Monster og vi have ikke fordristet
os til paa egen Ha and at ordne Noget paa en anden Maade
eller at drage andre Grændser, end hvad mange Aars Erfaring
i England har lært at være det Rigtige.
Man har indvendt: naar det er en Arbeid er forening,
bor ikke andre være Medlemmer end de sædvanlig saakaldte Ar
bcibømænb, derimod ikke Haandvcrrkere og andre velstillede Bor-