Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn
Forfatter: V. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 372.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10 —
maleriske Tegning have nogen Betydning, maa der og-
saa anvendes mindst 300 Timer paa den, men 5 å 600
Timer vil man i de sædvanlige Børneskoler neppe kunne
anvende paa Tegneundervisningen. Der maa altsaa slaas
af paa Fordringerne, men saa bliver der paany Spørgs-
maal om, hvor man skal foretage Reduktionen. — For
at besvare dette maa man atter skjelne mellem de for-
skjellige Arter af Elever, og da først mellem Drenge
og Piger.
Med Hensyn til Drengene har den Omstændighed
Betydning, at de i de bedre Skoler sædvanlig lære noget
Mathematik og ved denne Undervisning nødes til at
tegne. Det er vistnok ikke elegante Tegninger, der ud-
føres i Mathematiktimerne med Kridt paa den store
Tavle eller Blæk og Pen i Opgavebøgerne, men hvad
det kommer an paa, Færdigheden i at give Tankerne
en anskuelig, haandgribelig Form, det lære Eleverne
dog ligegodt, enten Udførelsen er grov eller elegant.
Det kan ganske vist være interessant at kunne tumle
Passer, Triangel og Trækkefjer med Routine, men det er
ingenlunde nogen Betingelse for Dannelse, og vilde man
alene af Hensyn til Haandfærdigheden optage saadanne
Øvelser paa et Skoleprogram, saa kunde man næsten
ligesaa godt optage Øvelser i Bi’ugen af Hammer, Høvl
og Fiil, men saavidt vil man dog sjældent gaa. Jeg
tror derfor, at naar Tiden er begrænclset, kan man
lige over for Drenge, der lære tlieoretisk Mathematik,
gjerne indtil videre opgive den mathematiske Tegne-
undervisning og koncentrere sig paa den maleriske;
skulde der saa blive Tid tilovers, kan man jo optage
den i de øverste Klasser, men i saa Tilfælde vil jeg
dog tilraacle, at man af Hensyn, til Tiden udelader de
mest elementære Øvelser og holder sig til saaclanne
Konstruktioner,, der sædvanlig ikke læres theoretisk,
som f. Ex. Konstruktioner af Ovaler, Elipser, Spiraler