Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

Forfatter: V. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: 372.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
— 10 — maleriske Tegning have nogen Betydning, maa der og- saa anvendes mindst 300 Timer paa den, men 5 å 600 Timer vil man i de sædvanlige Børneskoler neppe kunne anvende paa Tegneundervisningen. Der maa altsaa slaas af paa Fordringerne, men saa bliver der paany Spørgs- maal om, hvor man skal foretage Reduktionen. — For at besvare dette maa man atter skjelne mellem de for- skjellige Arter af Elever, og da først mellem Drenge og Piger. Med Hensyn til Drengene har den Omstændighed Betydning, at de i de bedre Skoler sædvanlig lære noget Mathematik og ved denne Undervisning nødes til at tegne. Det er vistnok ikke elegante Tegninger, der ud- føres i Mathematiktimerne med Kridt paa den store Tavle eller Blæk og Pen i Opgavebøgerne, men hvad det kommer an paa, Færdigheden i at give Tankerne en anskuelig, haandgribelig Form, det lære Eleverne dog ligegodt, enten Udførelsen er grov eller elegant. Det kan ganske vist være interessant at kunne tumle Passer, Triangel og Trækkefjer med Routine, men det er ingenlunde nogen Betingelse for Dannelse, og vilde man alene af Hensyn til Haandfærdigheden optage saadanne Øvelser paa et Skoleprogram, saa kunde man næsten ligesaa godt optage Øvelser i Bi’ugen af Hammer, Høvl og Fiil, men saavidt vil man dog sjældent gaa. Jeg tror derfor, at naar Tiden er begrænclset, kan man lige over for Drenge, der lære tlieoretisk Mathematik, gjerne indtil videre opgive den mathematiske Tegne- undervisning og koncentrere sig paa den maleriske; skulde der saa blive Tid tilovers, kan man jo optage den i de øverste Klasser, men i saa Tilfælde vil jeg dog tilraacle, at man af Hensyn, til Tiden udelader de mest elementære Øvelser og holder sig til saaclanne Konstruktioner,, der sædvanlig ikke læres theoretisk, som f. Ex. Konstruktioner af Ovaler, Elipser, Spiraler