Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 9 — Tegnen. Denne Udvikling opnaaes vel ogsaa tildels ved de mathematiske Tegneøvelser, men her er det kun som Biprodukt; veel den maleriske Tegnen paa fri Haand efter plane Forbilleder, Relief og fritstaaende Legemer (Klodser, Vaser, Gibsafstøbninger, Blomster etc.), er den derimod Hovedformaalet og Tankeøvelsen det under- ordnede. Det som foregaaer ved denne Uddannelse, kan nu nærmere bestemmes saalecles, at Skjønheds- sandsen dannes, idet Øiet aabnes for Betydningen af de undertiden meget fine Overgange i Liniebøining og Lysfordeling som betinge Forskjellen mellem de for- skjellige plane eller massive Former, thi Skjønheden, Forskjellen mellem den hæslige og den tilgrændsende skjønne Form beroer jo, udvortes sét, kun paa en næsten forsvindende Forskjel mellem Liniernes og Lysets For- deling, og den, som ikke har bevidst eller ubevidst Blik for disse fine Nuancer, har kun et meget elementairt Begreb om hvad Skjønhed er. Her foreligger altsaa en stor og betydningsfuld Opgave for Tegneunder- visningen. Foreløbig ere vi altsaa komne dertil, at Tegneunder- visningen, for atnaa sit Maal, helst maatte omfatte baade mathematisk og malerisk Tegning; det gjælder nu at bestemme, hvorledes den bør ordnes i det Enkelte, men førend dette kan afgjøres, maa vi være paa det Rene med, om den overhovedet under de givne For- hold er istand til at præstere alt hvad der forlanges af den. Dette Spørgsmaal maa vi desværre strax be- svare med Nei; thi hvis den mathematiske Tegning skal give noget Resultat, er det nødvendigt, at den mindst omfatter Plangeometri, Projectionstegning og Legemers Udfoldning, — Perspectiv- og Skyggelære maa da staa hen, — men selv om et saadant Kursus indskrænkes til det mest Nødvendige, vil det dog lægge Beslag paa mindst 2 å 300 Timer. Skal dernæst den