Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

___2 — 8 — en stor almeendamiende Indflydelse, idet den foruden at øve Haanden kan bidrage til baade at klare Tan- ken og til at aahne det umiddelbare Blik; dette Hen- syn kan jeg ikke andet end tillægge stor Vægt, men det kommer da an paa at forstaa det ret, saaledes at Maalet stilles skarpt, og at Udviklingen tager be- stemt Sigte derpaa: det er ikke nok at tale derom i Almindelighed og saa bilde sig ind, at det naas, naar blot man tegner et eller andet; en forfeilet Undervis- ningsmaade kan ligesaa let bidrage til at forplumre Tanken og sløve det umiddelbare Blik. Formaalet er dobbelt: det gjælder at klare Tan- ken og at aabne det umiddelbare Blik; til den første Side svarer den mathematiske, til den anden Side den maleriske Tegning. Hvorledes nu Tegneundervisning kan klare Tanken behøver ikke at udvikles nærmere: enhver véd, at dens Betydning i saa Henseende svarer til Mathematikens. Ligesom denne forvandler Fore- stillingerne til Tanker, saaledes giver hin Tankerne en anskuelig Form; disse to Discipliner understøtte der- for hinanden, saaledes at Mathematiken ikke kan ud- trykke sig uden at tegne Figurer, medens omvendt Tegningen som Tankeøvelse faar størst Betydning, naar den slutter sig til Mathematiken og former sig som Øvelser i Geometri, Perspectiv- og Skyggelære.4 Det gjælder derfor navnlig denne Art af Tegneundervisnin- gen, naar man siger, at den meddeler Eleverne et Sprog, som et dannet Menneske i mange Tilfælde nødig maa undvære. Denne Side af Sagen er saa indlysende, at vi straks kunne slaa fast at: Forsaavidt Tegneunder- visningen vil sigte paa at klare Elevernes Tanke og Forestillingsevner, er det den mathematiske Tegning der skal anvendes. Forsaavidt det derimod gjælder at udvikle Elever- nes umiddelbare Blik, bør man navnlig øve dem i malerisk