Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 7 — sædvanlig det samme Svar, kun redigeret i andre Udtryk, indtil det ender med en Tilstaaelse af, at man alligevel tænker paa Brodérmønstre og lignende praktiske Hensyn. Det hedder saaledes: „Naar man kan tegne, kan man ofte underholde sig paa en behagelig Maade i sin. Fritid“ ; — men herved kan man da vel ikke tænke paa unyt- tig Tidsfordriv; tænker man sig en nyttig Beskjæfti- gelse, er man inde i Kategorien Brodéi'mønstre o. desl., og tænker man paa „Noget, som strængt taget hverken, kan kaldes nyttigt eller unyttigt“ som f. Ex. at tegne Blomster paa Æsker og Naalebøger, bliver man til Slutningen dog nødt til at henføre det enten under den ene eller den anden af de nævnte Arter. Thi hvis saadanne Frembringelser have — enten reelt eller æsthetisk — Værdi, ere de nyttige, og Spørgsmaalets Af- gjørelse falder ind under de praktiske Hensyn; i modsat Tilfælde er Beskjæftigelsen unyttig, og saa maa Ver- den helst befries for den. Endelig hedder det, at „naar man f. Ex. reiser, er det interessant at kunne tegne Prospecter af de Steder, hvor man opholder sig“ ; men ogsaa dette er en Underholdning om hvilken der kan spørges, hvorvidt den kan frembringe noget Værdi- løst eller noget Værdifuldt; i første Tilfælde bør man ikke tage Hensyn til den; i sidste Tilfælde er den en bestemt praktisk Virksomhed, men saa fordrer den ogsaa en langt fyldigere Udvikling end den der kan være Tale om i en Børneskole. Der gives vistnok ad- skillige Mennesker, som tro, at de kunne tegne Pro- spekter straks naar de ere komne ud af Skolen eller idetmindste, naar de en kort Tid have faaet en Tilgift af Privat-Undervisning, men en saadan Tro hviler kun paa en høi Grad af Naivitet hos dem selv og deres Omgivelser. Det tredie Svar lyder, at naar man lærer Børn at tegne, er det fordi Tegneundervisningen kan have