Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn
Forfatter: V. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 372.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 26 —
Er Elevens Øie og Haand paa denne Maade bleven
tilstrækkelig øvet, kan han, hvis Skoletiden endnu ikke
er udløbet, begynde at tegne Relief, men ogsaa paa
dette Standpunkt foreslaar jeg at benytte Ornamenter.
Det første, der maa læres, er naturligvis Tekniken; af
Hensyn til denne vil det neppe være rigtigt straks at
benytte de virkelige historiske Ornamenter, der sjælden
ere saa skarpe, at en Begynder kan sé Lysets og
Skyggens Fordeling med den fornødne Tydelighed. Jeg
foreslaar derfor, at Eleven først skal tegne et Par skarpt
udarbeidede Smaaornamenter, og hertil vil jeg anbe-
fale de „Modelle für den Elementarunterricht in Frei-
handzeichnen“, som den wiirtembergske Regjering har
ladet udarbeide; det er de bedste jeg kjender. Disse
bør Eleven benytte straks, na ar han begynder at skygge;
der bør ikke som Overgangsled anvendes Fortegninger
udførte med Skygger, thi Eleven skal lære selv at opfatte;
han skal ikke lære paa anden Haand efter Andres Opfat-
telse, og det er ikke nødvendigt at lære ham Maneren først:
den Manér, han skal have, vil nok af sig selv voxe frem af
hans Opfattelse, og den Manér, der ikke saaledes udvikler
sig af sig selv er kun skadelig. Et andet er det naturligvis,
at man kan lade ham sé Tegninger, der ere udførte med
Skygge, for at han kan vide, hvad der kan opnaas;
han maa kun ikke studere dem. Ogsaa ved denne
Undervisning gjælder det, at Alt maa udføres saa godt
som muligt, og jeg anbefaler ubetinget Sortkridtsteg-
ning, thi Tuschering fører let til Raahed og Blyants-
skravering giver Anledning til Usikkerhed og Mangel
paa Renlighed. Har Eleven saaledes faaet nogen Færdig-
hed i at sé Skyggerne og bruge Sortkridtet, bør han gaa
over til de modellerede historiske Ornamenter og da atter
begynde med Renaissancens livligere Former førend han
gaar over til den græske kjølige Strænghed. Dette Cursus