Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

6 skaber, kunne slutte, at de maa være utrolig smaa. Man har udhamret Guldblade til en Tykkelse af ynunonn Milli- meter: Guldmolekulets Gjennemsnit maa altsaa i ethvert Tilfæld© være mindre. Vod Spoktralanalyse kan man endnu eftervise T 40Ü000 Milligram Natrium. Af et ilde- lugtende organisk Stof, Merkaptan, kan mein 6ndnu lugte Milligram: Natrium- og Merkaptanmolekulernes Vægt maa altsaa nødvendig være mindre. Derimod kan Ato- mernes relative Vægt, d. v. s. deres Vægt med et eller andet Atoms Vægt sat som Enhed, bestemmes med en høj Grad af Sandsynlighed. I Almindelighed sættes Brint- atomets Vægt = 1 Vægtenhed, og vi have gode Grunde (se nedenfor-S. 14) til at antage, at Brintmolekulet vejer to saadanne Vægtenheder, altsaa bestaaer af 2 Atomer. Bestemmelsen af Atomernes relative Vægt frembyder en theoretisk og en praktisk Side. Om Iltens Atomvægt er 16 eller 8 eller maaske 4, maa afgjøres ved en nær- mere Vurdering af en hel Række forskjellige fysiske og chemiske Forhold; om den derimod er 16 eller 15,8 kan kun bestemmes ved en nøjagtig qvantitativ Undersøgelse af forskjellige dertil særlig egnede Iltforbindelser. Vi skulle betragte hver af disse Sider for sig. Theoretisk Bestemmelse af Atomernes relative Vægt. Da vi definere et Atom som den mindste Vægtmængde af et Grundstof, der forekommer i noget Molekule, er det klart, at hvis man har Midler til at bestemme Moleku- lernes relative Vægt, saa kan man ved at sammenligne Sammensætningen af en større Række Forbindelser af et og samme Grundstof finde den mindste Vægtmængde deraf, som indgaaer i nogen Forbindelses Molekule, altsaa netop Atomets relative Vægt. Molekulernes relative Vægt lader sig mi forholdsvis let bestemme for luftformige eller uforandret flygtige Forbindelser og Grundstoffer. Da nemlig alle Luftarter ved Opvarmning udvide sig lige meget (nem- lig for 1° af Rumfanget ved 0°) og ved Afkøling sam-