Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

2G7 Magnium. Mg = 24,4« Dette Metal forekommer aldrig frit i Naturen, men i Forbindelser findes det ligesaa almindeligt, skjønt ikke i saa stor Mængde, som Kalcium. Især forekommer det som Karbonat, dels alene (Magnesit), dels i Forbindelse med kulsur Kalk (Dolomit), og i talrige Silikater, undertiden som væsentlig, men i Reglen som underordnet Bestand- del. I Stassfurtersaltene (S. 228) findes Sulfatet som Kieserit, og- forbundet med Kaliumsulfat og Chlorkalium som Kainit. Chloridet forbundet med Chlorkalium som Carnallit o. 11. Sulfatet og Chloridet findes ogsaa, i Hav- vandet og i mange Kilder. Ogsaa i Planter og Dyr fore- komme Magniumsalte, som maa regnes mellem Plantens nødvendige Næringsstoffer. ’Magnium fremstilles 1. ved Elektrolyse af en smeltet Blanding af Chlormagnium og Chlorkalium, 2. ved Smelt- ning af Chlormagnium (blandet med Chlornatrium eller Chlorkalium og Flusspat) med Natrium. Det kan renses ved Destillation i en Brintstrøm ved Hvidglødhede. Egenskaber. Magnium er et sølvhvidt, giindsende Metal, som er meget smidigt, men lidet trækkeligt. Smp. omtr. 50(1°. Kp. omtr. 1100°. Det holder sig godt i tør Luft; i fugtig Luft overtrækkes det langsomt med en tynd Hinde af Hydroxyd. Ved stærk Ophedning i Luften.brænder det med et yderst intensivt Lys, hvorfor det anvendes til Signallys og i Fotografien, ligesom det kan fremkalde den explosive Forening af Chlor og Brint (S. 107 n.). Magnium sønderdeler først Vand over 70°. men antændt Magnium brænder videre i Vanddamp og Kulsyre (S. 185). Black adskilte 1755 med Sikkerhed Magnesia fra Kalk. Bussy isolerede Metallet 1829. Magniums Ilt- og Svovlforbindelser. Magniumilte, MgO (Magnesia), dannes ved Forbræn- ding af Metallet, men fremstilles ved Glødning af Karbo- natet eller Nitratet. Efter Udgangsmaterialet og Glød- 18’