Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
20 1 At. Kvælstof, Fosfor, Arsenik, Antimon forene sig med 3 At. Brint; de kaldes derfor trivalente (3-gyldige). 1 At. Kulstof, Silicium forene sig med 4 At. Brint; de kaldes derfor tetravalente (4-gyldige). Af Metallerne kj endes vel .saa at sige ingen Brint- forbindelser , men alle Metaller kunne træde istedetfor Brint i mange Brintforbindelser, f. Ex. 2HC1 -f- Zn = ZnCl2 4- H2. Zinkatomet er da divalent, ikke blot fordi det træder istedetfor 2 At. Brint, men tillige fordi det forener sig med 2 At. monovalent Chlor. Paa lignende Maade finder man, at 1 At. Lithium, Natrium, Kalium, Rubidium, Cæsium, Thallium træde istedetfor 1 At. Brint og forene sig med 1 At. Chlor; de ere derfor monovalente. 1 At. Bly, Baryum, Strontium, Kalcium træde istedetfor 2 At. Brint og forene sig med 2 At. Chlor; de ere derfor di val ente. Det samme er Tilfældet med 1 At. Magnium, Zink, Kadmium, Kobber, Nikkel, Kobolt, Jern, Mangan og Chrom, der dog danne en særegen Gruppe. 1 At. Guld, Vismut træde istedetfor 3 At. Brint og for- ene sig med 3 At. Chlor; de ere derfor trivalente. 1 At. Tin, Platin, Iridium træde istedetfor 4 At. Brint og forene sig med 4 At. Chlor; de ere derfor tetra- valente. Til Bestemmelsen af Metalatomernes Valens tjener desuden Faraday’s elektrolytiske Lov: Ledes den sannnr galvaniske Strøm gjonnem et Voltameter og Op- løsninger af tbi'skjellige Metalsalte, saa udskilles ved dy negative" Poler æqvivalente Mængder Brint og Metal. Et Milligram Brint fylder efter S. 16 11,19 Kubikcentimetre. Udskilles altsaa ll,19.n Kcm. Brint samtidig med 1 At. Metal, udtrykt i Milligram, saa er Metalatomets Valens — n. Naar man særlig vil fremhæve Atomernes Valens, betegnes den med et lille Romertal over Atomtegnet, f. Ex. I II III IV Cl, O, N, C.