Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
1 At. Kvælstof, Fosfor, Arsenik, Antimon forene sig med
3 At. Brint; de kaldes derfor trivalente (3-gyldige).
1 At. Kulstof, Silicium forene sig med 4 At. Brint; de
kaldes derfor tetravalente (4-gyldige).
Af Metallerne kj endes vel .saa at sige ingen Brint-
forbindelser , men alle Metaller kunne træde istedetfor
Brint i mange Brintforbindelser, f. Ex. 2HC1 -f- Zn = ZnCl2
4- H2. Zinkatomet er da divalent, ikke blot fordi det
træder istedetfor 2 At. Brint, men tillige fordi det forener
sig med 2 At. monovalent Chlor. Paa lignende Maade
finder man, at
1 At. Lithium, Natrium, Kalium, Rubidium, Cæsium,
Thallium træde istedetfor 1 At. Brint og forene sig
med 1 At. Chlor; de ere derfor monovalente.
1 At. Bly, Baryum, Strontium, Kalcium træde istedetfor
2 At. Brint og forene sig med 2 At. Chlor; de ere
derfor di val ente. Det samme er Tilfældet med 1
At. Magnium, Zink, Kadmium, Kobber, Nikkel, Kobolt,
Jern, Mangan og Chrom, der dog danne en særegen
Gruppe.
1 At. Guld, Vismut træde istedetfor 3 At. Brint og for-
ene sig med 3 At. Chlor; de ere derfor trivalente.
1 At. Tin, Platin, Iridium træde istedetfor 4 At. Brint og
forene sig med 4 At. Chlor; de ere derfor tetra-
valente.
Til Bestemmelsen af Metalatomernes Valens tjener
desuden Faraday’s elektrolytiske Lov: Ledes den
sannnr galvaniske Strøm gjonnem et Voltameter og Op-
løsninger af tbi'skjellige Metalsalte, saa udskilles ved dy
negative" Poler æqvivalente Mængder Brint og Metal. Et
Milligram Brint fylder efter S. 16 11,19 Kubikcentimetre.
Udskilles altsaa ll,19.n Kcm. Brint samtidig med 1 At.
Metal, udtrykt i Milligram, saa er Metalatomets Valens — n.
Naar man særlig vil fremhæve Atomernes Valens,
betegnes den med et lille Romertal over Atomtegnet, f. Ex.
I II III IV
Cl, O, N, C.