Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

21 Valensen er et rent empirisk Begreb, for hvilket hidtil ingen fyldestgjørende theoretisk Forklaring er given. Men at den er dybt begrundet i Grundstoffernes chemiske Natur fremgaaer af, at de énsgyldige Metalloider danne bestemt afsondrede Grupper, hvis Forbindelser i Dannelses- maade, Sønderdelinger, chemisk Charakter og overens- stemmende Krystalform vise de mest paafaldende Analogier, og at ligeledes Metallerne efter deres Valens slutte sig sammen i lignende naturlige Grupper, hvis Forbindelser vise den største Overensstemmelse. Herved er det særlig mærkeligt, at jo mindre Valensen er, desto større Forskjel er der paa Metalloider og Metaller. De monovalente Me- talloider (de s. k. hal o gene Stoffer) og de monovalente Metaller (de s. k. Alkalimetaller) danne absolute che- miske Modsætninger (Brint er vel ogsaa monovalent, men Brint er i Følge alle sine chemiske Forhold at stille ved Siden af Metallerne); jo højere Valensen stiger, desto mindre fremtrædende bliver Forskjellen mellem Metalloider og Metaller, og allerede ved de tetravalente Grundstoffer udviskes den næsten fuldstændig. End mere iøjnefaldende bliver Valensens Sammenhæng med Grundstoffets chemiske Natur derved, at det samme Grundstof kan optræde med forskjellig Valens og da viser en ganske for- skjellig Charakter. Saaledes er Tinatomet baade divalent ir iv Sn f. Ex. i SnCl2, og tetravalent Sn f. Ex. i SnCl4. Men medens det divalente Tin i sine Forbindelser fuldkommen har Charakter af et Metal, har det tetravalente fuldkommen Charakter af et Metalloid. Chrom optræder som ovenfor ii nævnt divalent f. Ex.: CrCl2 og slutter sig da fuldstændig til den udprægede Metalgruppe, hvori det findes opført. vi men det kan ogsaa optræde hexavalent som i CrO3 og har da fuldstændig Charakter af et Metalloid. At Grundstoffet med en forskjellig Valens antager en forskjellig Charakter viser sig tydeligst derved, at det navnlig er i Forbindelse med Stoffer af forskjellig elektro-