Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

ligheden saa forskj eilige som Forbindelserne af to forskjel- lige Metaller. I de første ligner Kobberet de di valente Metaller, med hvilke det ovenfor findes sammenstillet, i de sidste derimod Sølv og nærmer sig de monovalente Metaller, især Thallium, ligesom det jo paa en Maade kan siges her at være blevet monovalent. Et lignende Forhold viser Jern. Ovenfor er Jernet opført mellem de divalente Metaller, og saaledes optræder det i de saakaldte Ferro- forbindelser. Men det kan ogsaa optræde hexavalent og hører da sammen med det hexavalente Chrom. Som tetravalent Enkeltatom forekommer det ikke hyppigt, men to med hinanden forbundne tetravalente Jernatomer op- træde ofte som et hexavalent hele f. Ex. i Ferridchlorid, Cl. .Cl Cl.Fe-Fe.Cl, og en Række tilsvarende s. k. Ferridfor- Cl. .Cl bindeiser. Jernet har her en fra Jernet i Ferroforbindelserne k ganske forskjeilig Charakter og ligner Aluminium i dette Metals Forbindelser og Chromet i Chromidforbindelserne (thi ogsaa Chrom optræder paa denne Maade). I disse For- bindelser kan Metallet paa en Maade siges at virke tri- valent, og i Overensstemmelse hermed staa Forbindelserne i deres hele Charakter imellem de di- og tetravalente Metallers. Den højeste Valens, hvormed et Grundstofatom op- træder, er, saa vidt bekjendt, 8. Naar Valensen skifter, skeer det i Reglen enten som Rækken af de ulige eller som Rækken af de lige Tal, saa at man fra dette Syns- punkt kunde dele Grundstofferne i dem med ulige Valens og dem med lige Valens. En stor Mængde Grundstoffer optræde dog kun undtagelsesvis med forskjellig Valens; særlig kunne vi altid betragte Brintatomet som monovalent I og Iltatomet som divalent. I den chemiske Forbindelse ere alle Grundstofatomer- nes Valenser indbyrdes bundne. En Atomgruppe, hvis Valens ikke er mættet, kan derimod ligesom et Grund- stofatom forene sig med eller træde istedetfor et eller