Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

25 kommende, er det forklarligt ved Radikalerne, idet det maa antages, at naar SO2 og CO forekomme som Mole- kuler, saa ligger det i, at Svovlatomet her optræder tetra- valent, Kulstofatomet divalent. De eneste Tilfælde, hvori en saadan Forklaring ikke kan gives, ere ved Radikalerne NO (Kvælstoftveilte) og C1O2 (Ohlorundersyre), der begge ere Luftarter, hvis Vægtfylder svare til de angivne Form- ler, uden at vi dog ellers have nogen Grund til at antage, at Kvæl stofatomet kan optræde divalent eller Chloratomet tetravalent. Her kan man da blot sige, at Forholdet maa være et lignende, som naar enkelte Grundstofatomer op- træde som Molekuler. At ogsaa monovalente Atomer kunne optræde saaledes, viser Jodets Forhold ved høj Temperatur (S. 17). Radikalerne forene sig indbyrdes ligesom Grundstofato- merne. Saaledes er Nitrylets Hydroxylforbindelse HO.NO2 = Salpetersyre, Sulfurylets (HO)2SO2 = Svovlsyre, Fosforylets (HO)3PO = Fosforsyre, CH3NC = Cyanmethyl osv. Naar Formlen for den chemiske Forbindelse blot an- giver Molekulets Vægt og de deri indeholdte Atomers Art og Antal, kaldes den en empirisk Molekulærformel f. Ex. HNO8 for Salpetersyre, H2SO4 for Svovlsyre, H3PO4 for Fosforsyre. Angives derimod tillige de i Molekulet indeholdte Radikaler, kaldes Form]en en rationel For- mel eller en Konstitutionsformel, idet den gjør Rede for, med hvad Valens de enkelte Atomer optræde, og hvorledes de alle maa tænkes forbundne efter de For- hold, Forbindelsen udviser ved sin Dannelse, Sønderdeling, Omsætning med andre Forbindelser osv. Endnu fuldstæn- digere udtrykkes dette ved en fuldstændig opløst Formel v O HO VI,0 f. Ex. H. O. N'q eller g’ (y S _q, men da Forbindelsernes Formler i den uorganiske Chemi i Almindelighed ere temmelig simple, anvendes saadanne opløste Formler kun sjældent her. Begrebet Æqvivalens kan nu gives en mere omfat- tende Betydning: paa hvad Maade man end overskærer en rationel Formel, ere de to Dele æqvivalente. Saaledes er