Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

28 bindeiser kaldes Salte. Saaledes er Saltsyre HC1 og 2HC1 J- Fe = FeCl2 + IL: Svovlsyre er H28O4 og H2SO4 + Zn = ZnSO4 -f- H2. Salpetersyre er HNO3, Fosforsyre H.,PO4. Syrer ere liyppig opløselige i Vand, smage surt og farve blaa Plantefarvestoffer (som Lakmus) røde (de reagere_gujt). Ofte kan kun en Del af Syrens Brint- atomer ombyttes med Meta], og disse adskilles da fra de andre som basiske Brintatomej. Saaledes er Eddike- syre C2H4O2, men kun et af de 4 Brintatomer er basisk. Efter de basiske Brintatomers Antal i Molekulet deles Sy- rerne i 1 -basiske, 2-basiske, 3-basiske, 4-basiske f. Ex. HC1, H2SO4; H3PO4, H4SiO4 (Kiselsyre). Syrer af højere Basicitet ere sjældne, og da i næsten alle uorganiske Syrer alle Brintatomer ere basiske, kan Basiciteten her næsten altid ligefrem regnes efter Brintatomernes Antal. At Syrernes basiske Brint saa let ombyttes med de elektropositive Metaller ligger i, at den i Syren altid er forbunden med elektronegative Grundstofatomer (f. Ex. Cl. Br), eller elektronegative Atomgrupper (f. Ex. NO3, SO4). I Overensstemmelse hermed sønderdeles Syrer' og Salte saaledes i vandig Opløsning af den galvaniske Strøm, at Brint eller Metal udskilles ved den negative Pol, medens der ved den positive udskilles enten Chlor, Brom osv. eller Atomgrupperne NO3; SO4 osv. Disse sidste kunne imid- lertid ikke bestaa for sig; de sønderdele strax Vandet, optage Brinten under Gjendannelse af Syren, og udskille Ilten. Svovlsyre, H2SO4, adskilles altsaa til H2 og SO4, men SO4 virker strax paa Vandet, idet S04 -f- H2O = SO4H2 4- O. De stærkeste elektronegative Grundstoffer ere de monovalente og divalente Metalloider, og deres Brintfor- bindelser (HF, HCl, HBr, HJ; H2O, H2S, H2Se, H2Te). ere^ogsaa alle__Syrer, dog' ere de førstes Brintforbindelser (Haloidsyrerne) langt mere udprægede Syrer end de sidstes. Disse Syrer, som ikke indeholde Ilt, kaldes med et gammelt Navn Brintsyrer. Til dem slutte sig et Par andre: H.NC (Cyanbrinte), H2SiF6 (Fluorsiliciumbrinte)