Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

4 Naar et Tog er koblet til Tenderens Trækkrog, maa Loko- motivet udvikle en vis Kraft for at trække det, og denne Kraft, der altid er parallel med Skinnerne, kan 'Q maales i Kilogram. Man kan danne sig en j Forestilling om, at det forholder sig saaledes, i I ved at tænke sig Toget erstattet af et stort Fig j Vægtlod, ophængt i et Tov, som er ført over en Tridse hen til Tenderens Trækkrog, Fig. 2. Den af Lokomotivet udviklede Trækkekraft vil være nøjagtig lig med Vægten i Kilogram af det ophængte Lod, i det mindste under Kørsel med ensformig Hastighed. Fig. 2. Man kan dog ikke maale et Lokomotivs Trækkekraft direkte med Vægtlodder i Praksis, men benytter i Stedet for et saakal- det Dynamometer, som bestaar af en kraftig Bladfjeder, der anbringes under en Vogn og forbindes med dennes Trækstang paa den i Fig. 3 antydede Maade. Lokomotivet kobles til Trækkrogen 1, Toget til Krogen 2, og naar Lokomotivet da trækker; vil Fjederen bøje sig mere eller mindre i Forhold til Trækkets Størrelse. En Blyant, som er fast forbunden med Trækstangen under Dynamometervog- nen, optegner Størrelsen af Fjederens Gennembøjning paa en Papirstrimmel, der bevæger sig over to Valser. Naar man nu, forinden Fjederen anbringes har bestemt ved Forsøg, hvor meget den bøjer sig igennem for forskellige Belastninger, kan man altsaa aflæse paa Papirstrimlen, hvor stor Loko- motivets Trækkekraft har været i Kilogram. For at bestemme Værdien af Fjederens Gennembøj- ninger, ophænger man den, som vist i Fig. 4, og belaster den efterhaanden med større og større Vægt, idet man, hver Gang man har lagt et nyt Lod paa Vægtskaalen, maaler Gennembøjningen og opskriver saavel denne som den tilsvarende Vægt. \2 Fig. 3. under Vognen, Fig. 4.