Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

I. Naturvidenskabelige Oplysninger. Kræfter. I Naturen gælder den Lov, at et Legeme ikke forandrer sin Tilstand af Hvile eller Bevægelse, med mindre det modtager en Paavirkning udefra. En saadan Paavirkning, der kan sætte et hvilende Legeme i Bevægelse, eller som kan forandre Hastig- heden, hvormed et Legeme bevæger sig, eller den Retning, i hvilken Bevægelsen foregaar, kaldes en Kraft. Om Kræfternes Natur véd man intet, men derimod er man klar over, at de altid virke paa et bestemt Punkt i Legemerne, Angrebspunktet, at de søge at bevæge Legemerne i en vis Retning, samt at de have en vis Størrelse. Den Kraft, hvis Virkninger ere mest bekendte, er Tyngde- kraften, som foraarsager Legemernes Fald mod Jorden. Lod- linien angiver Tyngdekraftens Retning. Er der ingen Modstand tilstede, falder et Legeme under Paa- virkning af Tyngdekraften med en stedse voksende Hastighed, men er Legemet understøttet og i Hvile, saa modvirkes Tyngde- kraften af det opadvirkende Tryk, som udgaar fra Understøt- ningen. Denne sidste modtager selv et lige saa stort Tryk nedad, hvilket Tryk man kalder Legemets Vægt. Enheden af Vægt er 1 Kilogram (kg. se Tillæget). Kilogram- met bruges som Maaleenhed for Kræfter, idet disse kunne sam- menlignes med Vægte. Virker nemlig paa Legemet 1, Fig. 1, en Kraft i Pilens Ret- ning, saa kan denne Krafts Virkning tænkes erstattet af Trækket af en vis Vægt, der er ophængt i en over en Tridse gaaende Snor, som er fastgjort til Legemet. Dersom Vægtloddet vejer f. Eks. 5 kg., siges Størrelsen af den Kraft, der paavirker Lege- met, at være 5 kg. 1*