Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
der er forsynet med en paas vej set eller paanittet Skive 2, hvis
Stødflade paa Lokomotivets ene Side er hvælvet, paa den anden
Side derimod plan. Naar man stiller sig i Sporet og vender An-
sigtet imod Lokomotivet,
skal man have den hvæl-
vede Skive paa venstre
Haand.
Det samme gælder for
enhver Jernbanevogn.
Bufferstangen styres i
Bufferkurven 3 samt i en
Bøsning 4, som er nittet i
Underlagspladen 5 og er
ført gennem et Hul i Buf-
ferplanken, indenfor hvilken
den er forsynet med en Mø-
trik 6, som forhindrer, at Bufferstangen trækkes ud af Styrebøs-
ningen. Bevægelsen ind imod og gennem Bufferplanken er fri,
men modvirkes af Evolutfjederen 7, som er indspændt mellem
Ringen 8 paa Bufferstangen og Underlagspladen 5, paa hvilken
der er fastnittet fire Stifter 9, som tjene til at holde Fjederen
paa Plads.
I Fig. 166a er vist en Bufferstang 1 med paanittet Skive 2,
samt Anbringelsen af Styrebøsningen 3 i Underlagspladen 4.
Bufferens enkelte Dele forfærdiges alle af Smedejern med
Undtagelse af Fjederen, der er af Staal.
Paa ældre Lokomotiver og Vogne er Bufferkurven undertiden
af Støbejern og har Form af et cylindrisk Hylster 1, Fig. 167.
Mellem Ringen 2 paa Bufferstangen og Ringen 3, der danner
Styr for denne, og som støttes imod Bufferplanken, er indsat en
Evolutfjeder, og Bufferstangen hindres i at falde ud ved Stoprin-
gen 4, der er anbragt i en Rille i Bufferstangen.