Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

13 Vi ville vise ved et Eksempel, hvorledes Reglen kan anvendes i Praksis. Lad os tænke paa et Tog, der vejer 200 Tons (1) eller 200000 kg., og som bevæger sig paa lige og horisontal Bane med en Fart af 60 km. i Timen i det Øjeblik, da Lokomotivføreren lukker af for Dampen. Toget løber paa dette Tidspunkt med en Hastighed v = = ca. 16,7 m. i Sekundet, og dets levende Kl I v Kl I y z Kraft er altsaa ——---xl6?x 16,7 = ca. 5685831 kgm. Naar Be- 9,81 ° vægeisen er ophørt, er hele den levende Kraft opbrugt til Overvindelse af Togmodstanden, og vi kunne da finde, hvor langt Toget har løbet, inden det standsede. For Simpelheds Skyld ville vi antage, at Togmodstanden, der i øvrigt forandrer sig noget med Hastigheden, er konstant, og lig med 1000 kg. Denne Modstand har Toget overvundet paa en Vejlængde af s m., og derved har det udført et Arbejde, som er lig med 1000 x s kgm. Man maa da have: 1000 x § = i/2 x 5685831 eller s = “ ca- ^843 m., hvilket vil sige, at Toget kan løbe 2,843 km., efter at der er spærret af for Dampen. Modstande. Under Begrebet Kræfter indbefattes det, man kalder Mod- stande. Disse kunne være virkelige Kræfter, der ere i Stand til at fremkalde Bevægelse, og som kun i givet Tilfælde kaldes Modstande, fordi de under de til Stede værende Omstændig- heder alene ytre sig ved at forhindre andre Kræfters Virkning. Tyngdekraften, der ved Legemernes Fald imod Jorden optræder som bevægende Kraft, kan saaledes betragtes som en Modstand imod et Legemes Bevægelse opad under Paavirkning af en anden Kraft. Men de kunne ogsaa være blot hæmmende Kræfter, der vel kunne hindre, men ikke fremkalde Bevægelse, f. Eks. Modstanden, som hidrører fra en fast Understøtning. Undertiden opstaa de først under Legemernes Bevægelse, saasom Gnidningsmodstanden, der fremkommer ved et Legemes Bevægelse paa et andet, og Luftmodstanden, der opstaar, naar et Legeme bevæges gennem den atmosfæriske Luft. Under et Jernbanetogs Bevægelse har Lokomotivet en hel Række af Modstande at overvinde, f. Eks. Modstanden mod Hjulenes Rulning paa Skinnerne, der hidrører fra Ujævnheder i