Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Skinner og Hjulbandager, Skinnernes Bøjning under Trykket af
Hjulene, samt den Formforandring, som disse undergaa, Gnid-
ningsmodstanden mellem Akselhalse og Lagere og Luftmodstanden.
Denne sidste er den mest foranderlige. Ved langsomt gaaende
Tog spiller den kun en underordnet Rolle, men den vokser
hurtigt, naar Kørehastigheden stiger, og kan ved Eksprestog naa
en meget betydelig Størrelse.
Til disse Modstande føjer sig endnu Stigningsmodstanden og
Kurvemodstanden. Stigningsmodstanden skyldes Tyngdekraftens
Indvirkning; et Tog, der befinder sig paa en Stigning, er under
samme Forhold som et Legeme, der er anbragt paa en Skraa-
plan. Man har den simple Regel for Bestemmelsen af Stignings-
modstandens Størrelse, at denne udgør lige saa mange Kilogram
for hver Ton (1000 kg.) af Togets Vægt, som Antallet af Milli-
meter (mm.) Banen stiger for hver Meter.
Da en Stigning af 1 : 100 svarer til 10 Millimeter for hver
Meter, vil den altsaa fremkalde en Stigningsmodstand for et
Tog, hvis Vægt er 200 Tons, medindbefattet Lokomotivet og
Tenderen, som er 10 X 200 = 2000 kg.
Gennemløbes Stigningen i modsat Retning, bliver den et Fald,
og den foran nævnte Kraft paa 2000 kg. vil da virke til at for-
mindske Togets Modstande og i mange Tilfælde overvinde disse,
saa at Bevægelsen kan foregaa uden Anvendelse af Damp.
Kurvemodstanden hidrører hovedsagelig fra en forøget Gnid-
ning mellem Hjulene og Skinnerne. Lokomotiver og Vogne ville,
naar de komme til en Kurve i Sporet, ifølge Naturlovene for
Bevægelsen stræbe at løbe lige ud efter en ret Linie. De lort-
sætte derfor deres Løb lige ud saa længe, indtil Flangen paa det
Hjul, der løber paa Kurvens Yderskinne, støder imod denne, og
Flangen forbliver derefter i Berøring med Skinnen, saa længe
Løbet gennem Kurven varer. Foruden den deraf følgende Gnid-
ningsmodstand opstaar der endvidere Modstand ved Glidning al
Hjulene paa Inderskinnen, fordi disse paa Grund af den laste
Forbindelse med Akslen maa gaa lige saa mange Gange rundt
som Hjulene paa Yderskinnen, skønt de have en kortere Vej at
gennemløbe.
Kurvemodstanden er desto større, jo mindre Kurvens Radius
og jo tungere Toget er.
Lokomotivernes Adhæsion.
For at et Lokomotiv skal bevæge sig fremad, naar Maskinen
drejer Drivhjulene rundt, maa disse rulle og ikke glide paa Skin-