Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
14 Skinner og Hjulbandager, Skinnernes Bøjning under Trykket af Hjulene, samt den Formforandring, som disse undergaa, Gnid- ningsmodstanden mellem Akselhalse og Lagere og Luftmodstanden. Denne sidste er den mest foranderlige. Ved langsomt gaaende Tog spiller den kun en underordnet Rolle, men den vokser hurtigt, naar Kørehastigheden stiger, og kan ved Eksprestog naa en meget betydelig Størrelse. Til disse Modstande føjer sig endnu Stigningsmodstanden og Kurvemodstanden. Stigningsmodstanden skyldes Tyngdekraftens Indvirkning; et Tog, der befinder sig paa en Stigning, er under samme Forhold som et Legeme, der er anbragt paa en Skraa- plan. Man har den simple Regel for Bestemmelsen af Stignings- modstandens Størrelse, at denne udgør lige saa mange Kilogram for hver Ton (1000 kg.) af Togets Vægt, som Antallet af Milli- meter (mm.) Banen stiger for hver Meter. Da en Stigning af 1 : 100 svarer til 10 Millimeter for hver Meter, vil den altsaa fremkalde en Stigningsmodstand for et Tog, hvis Vægt er 200 Tons, medindbefattet Lokomotivet og Tenderen, som er 10 X 200 = 2000 kg. Gennemløbes Stigningen i modsat Retning, bliver den et Fald, og den foran nævnte Kraft paa 2000 kg. vil da virke til at for- mindske Togets Modstande og i mange Tilfælde overvinde disse, saa at Bevægelsen kan foregaa uden Anvendelse af Damp. Kurvemodstanden hidrører hovedsagelig fra en forøget Gnid- ning mellem Hjulene og Skinnerne. Lokomotiver og Vogne ville, naar de komme til en Kurve i Sporet, ifølge Naturlovene for Bevægelsen stræbe at løbe lige ud efter en ret Linie. De lort- sætte derfor deres Løb lige ud saa længe, indtil Flangen paa det Hjul, der løber paa Kurvens Yderskinne, støder imod denne, og Flangen forbliver derefter i Berøring med Skinnen, saa længe Løbet gennem Kurven varer. Foruden den deraf følgende Gnid- ningsmodstand opstaar der endvidere Modstand ved Glidning al Hjulene paa Inderskinnen, fordi disse paa Grund af den laste Forbindelse med Akslen maa gaa lige saa mange Gange rundt som Hjulene paa Yderskinnen, skønt de have en kortere Vej at gennemløbe. Kurvemodstanden er desto større, jo mindre Kurvens Radius og jo tungere Toget er. Lokomotivernes Adhæsion. For at et Lokomotiv skal bevæge sig fremad, naar Maskinen drejer Drivhjulene rundt, maa disse rulle og ikke glide paa Skin-