Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
nerne. Det er Gnidningsmodstanden — almindelig kaldet Adhæ-
sionen — mellem Hjul og Skinne, som forhindrer Hjulenes Glid-
ning. Gnidningsmodstandens Størrelse afhænger af Trykket, som
Hjulene udøve imod Skinnerne, den saakaldte »Adhæsionsvægt«,
d. e. Summen af alle de koblede Hjuls Tryk imod Skinnerne,
samt af Beskaffenheden af Hjulenes og Skinnernes Overflader.
Den er altid større end Modstanden imod Rulning, men kan i
øvrigt være meget foranderlig.
Naar Skinnerne ere tørre eller fuldstændig renvaskede af en
rigelig Regn, kan Gnidningsmodstanden beløbe sig til 1/5 og
niere af Adhæsionsvægten, men naar Skinnerne ere »fedtede«
paa Grund af Taage, Ruskregn, Rimfrost, affaldent Løv etc., kan
den synke til 1/10, 1/15 ja endog 1/20 af Adhæsionsvægten.
Man forstaar bedst Gnidningsmodstandens Virkning, naar
man tænker sig Drivhjul og Skinner forsynede med ganske smaa
Tænder (som paa Tandhjul og Tandstang), usynlige for det
blotte Øje. Disse smaa Tænder give Lokomotivet den fornødne
Støtte under Udviklingen af dets Trækkekraft. Da Gnidnings-
modstandens Størrelse under alle Forhold er afhængig af Adhæ-
sionsvægten, er det øjensynligt af Interesse, at denne Vægt er
saa stor som mulig. Sporets Styrke sætter imidlertid en Grænse
for Belastningen af det enkelte Hjulsæt, og man maa derfor i
Reglen sammenkoble to eller flere af Lokomotivets Hjulsæt, saa
at de tvinges til at rulle eller glide samtidig, for at tilvejebringe
den fornødne Adhæsion.
Atmosfærisk Tryk.
Luften, hvori vi leve, udøver et Tryk, hvilket man kan be-
vise paa følgende Maade. I en lodret staaende Cylinder, Fig. 17,
som er lukket i Bunden og aaben for-
oven, anbringes et tætsluttende Stempel,
der skydes helt i Bund i Cylinderen,
idet man lader den under Stemplet
værende Luft undvige gennem Hanen 1.
Naar Stemplet har naaet Cylinderens
Bund, kikkes Hanen, og dersom man
derefter prøver at løfte Stemplet til Vejrs,
vil man mærke en meget betydelig Mod-
stand. Denne Modstand, der kaldes At-
mosfærens Tryk, hidrører fra, at Stemplet bærer Vægten af en
Luftsøjle, som naar helt op til den ubekendte Grænse af det
Luftlag, der omgiver Jorden. Har man overvundet Modstanden