Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
15 nerne. Det er Gnidningsmodstanden — almindelig kaldet Adhæ- sionen — mellem Hjul og Skinne, som forhindrer Hjulenes Glid- ning. Gnidningsmodstandens Størrelse afhænger af Trykket, som Hjulene udøve imod Skinnerne, den saakaldte »Adhæsionsvægt«, d. e. Summen af alle de koblede Hjuls Tryk imod Skinnerne, samt af Beskaffenheden af Hjulenes og Skinnernes Overflader. Den er altid større end Modstanden imod Rulning, men kan i øvrigt være meget foranderlig. Naar Skinnerne ere tørre eller fuldstændig renvaskede af en rigelig Regn, kan Gnidningsmodstanden beløbe sig til 1/5 og niere af Adhæsionsvægten, men naar Skinnerne ere »fedtede« paa Grund af Taage, Ruskregn, Rimfrost, affaldent Løv etc., kan den synke til 1/10, 1/15 ja endog 1/20 af Adhæsionsvægten. Man forstaar bedst Gnidningsmodstandens Virkning, naar man tænker sig Drivhjul og Skinner forsynede med ganske smaa Tænder (som paa Tandhjul og Tandstang), usynlige for det blotte Øje. Disse smaa Tænder give Lokomotivet den fornødne Støtte under Udviklingen af dets Trækkekraft. Da Gnidnings- modstandens Størrelse under alle Forhold er afhængig af Adhæ- sionsvægten, er det øjensynligt af Interesse, at denne Vægt er saa stor som mulig. Sporets Styrke sætter imidlertid en Grænse for Belastningen af det enkelte Hjulsæt, og man maa derfor i Reglen sammenkoble to eller flere af Lokomotivets Hjulsæt, saa at de tvinges til at rulle eller glide samtidig, for at tilvejebringe den fornødne Adhæsion. Atmosfærisk Tryk. Luften, hvori vi leve, udøver et Tryk, hvilket man kan be- vise paa følgende Maade. I en lodret staaende Cylinder, Fig. 17, som er lukket i Bunden og aaben for- oven, anbringes et tætsluttende Stempel, der skydes helt i Bund i Cylinderen, idet man lader den under Stemplet værende Luft undvige gennem Hanen 1. Naar Stemplet har naaet Cylinderens Bund, kikkes Hanen, og dersom man derefter prøver at løfte Stemplet til Vejrs, vil man mærke en meget betydelig Mod- stand. Denne Modstand, der kaldes At- mosfærens Tryk, hidrører fra, at Stemplet bærer Vægten af en Luftsøjle, som naar helt op til den ubekendte Grænse af det Luftlag, der omgiver Jorden. Har man overvundet Modstanden