Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

16 og løftet Stemplet et lille Stykke i Cylinderen, saa kan man forhindre det i atter at synke ned ved Hjælp af en Snor, der er ført over en Tridse og belastet med et Vægtlod. Vægt- loddets Vægt i Kilogram angiver da Størrelsen af Atmosfærens Tryk paa Stemplet. Dersom Stemplets Overflade havde en Stør- relse af 100 Kvadratcentimeter (qcm.)> vilde det vise sig, at Lod- dets Vægt maatte være omtrent 100 kg., og altsaa at Luften ud- øver et Tryk af omtrent 1 kg. paa hver qcm. Det er imidlertid ikke alene i Retningen lodret mod Jordens Overflade, at Luften udøver dette Tryk, men og- saa i alle andre Retninger. Dette kan man lige- ledes bevise ved det foran beskrevne Apparat. An- bringes nemlig Cylinderen i de i Fig. 18 og 19 an- givne Stillinger, vil Luf- tens Tryk paa Stemplet sta- dig holde Ligevægt med Fig. 18. Loddet, og altsaa maa det virke med samme Kraft nedenfra og opad, samt til Siden, som ovenfra og Paa vort eget Legeme trykker Luften, ifølge det foran sagte, lige stærkt indvendig og udvendig, og dette er Grunden til, at vi ikke knuses af det betydelige Tryk. Fig. 19. nedad. Andre Egenskaber ved den atmosfæriske Luft. Afsondrer man en vis Mængde Luft i en foroven aaben og i Bunden lukket Cylinder, Fig. 20, ved Hjælp af et tætsluttende Stempel, vil man mærke en stedse voksende Modstand, baade naar Stemplet trykkes nedad, og naar det løftes. I det første Tilfælde hidrører Modstanden fra, at den indesluttede Luftmasses Tryk vokser ud over At- mosfærens Tryk, efterhaanden som den tvinges til at indtage mindre og mindre Plads, og i det /! _______andet Tilfælde hidrører Modstanden fra, at den / indesluttede Luftmasses Tryk formindskes, efter- Fig. 20. haanden som den faar mere Plads at udbrede sig paa, hvorved man kommer til at bære en Del af Atmos- færens Tryk, der virker paa Oversiden af Stemplet. Slipper man Stemplet løs, vil det i begge Tilfælde søge tilbage til den Stilling, det oprindelig indtog. Bruger man Vægtlodder i Stedet