Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

248 Hensyn til de roterende (omdrejende) Masser. Herved sker dog ingen Skade, naar blot Afbalanceringen af de svingende Masser ikke overdrives. Det er ovenfor sagt, at Kontravægtene skulle sidde diametralt modsat Tapperne, En opmærksom Iagttager vil imidlertid have bemærket, at dette ikke er Tilfældet ved de fleste af Statsbaner- nes Lokomotiver, men at Kontravægtene tværtimod ere forsatte noget til Siden, saa at deres Tyngdepunkter ikke ligge i samme Diameter som Drivtappernes. Grunden hertil er, at en anden Betingelse for den fuldstændige Afbalancering ikke er tilfreds- stillet, den nemlig, at I yngdepunkterne af Kontravægten og de roterende Masser skulle ligge i samme Plan, d. v. s. i samme Afstand fra Bandagens Inderflade. Fig. 280, der forestiller et Drivhjulsæt paa el Lokomotiv med udvendigt liggende Cylindre set ovenfra, viser, at Vægten P af de roterende Masser paa Drivtappen ligger længere fra Midlen af Lokomotivet end Vægten () af Kontravægten. P vil derfor stræbe at dreje Hjulsættet om en Akse, der gaar gennem Akslens Midtpunkt O og er vinkelret paa Papirets Plan. Denne Drejning kan modvirkes ved Anbringelse af en lille Kontra- vægt q i det andet Hjul. I Stedet for at anbringe to Kontravægte i hvert Hjul lægger man dem sammen til én, hvis Tyngdepunkt ligger i det fælles Tyngdepunkt for de to Kontravægte, og den ny samlede Kontra- vægts Tyngdepunkt kommer derfor ikke til at ligge i Diameteren ab, men nærmere ved q. Al andre Kræfter, der virke forstyrrende paa Lokomotiver- nes Bevægelse, skal nævnes Krydshovedernes Tryk imod Linea- lerne. Under Fremadgangen er dette, som foran nævnt, rettet