Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
VIL Lokomotivets Pasning. Fyring. Forinden der lægges Fyr i Lokomotivet, skal Vandstanden i Kedlen altid undersøges, hvilket sker ved at aabne Prøvehanen til Vandstandsglasset. Vandet skal da forsvinde af Glasset, og naar Hanen atter lukkes, skal det hurtigt stige til normal Højde; er dette ikke Tilfældet, og Vandet f. Eks. kun langsomt kommer op i Glasset, maa Vandstandshanerne undersøges, da de kunne være delvis forstoppede, eller Pakningen om Glasset kan være gieden for og derved have spærret Vandet Adgangen. Af stor Vigtig- hed er del ogsaa at overbevise sig om, at Fyrkassen er vel renset, Rørene og Murbuen rene, at alle Slagger ere borttagne af Risten, og at Ristestængerne ere hele og ligge paa Plads. Har der paa Murbuen samlet sig Sod, som ikke er borttagen ved sidste Rens- ning, eller have Rørene begyndt at lukke sig, saa bør Rensningen altid foretages, da denne vil fremme Opfyringen, ligesom senere Ulemper under Kørselen ville undgaas. Ligeledes er det af Betydning, baade under Opfyring og under Kørsel, at Røgkammerdøren er tæt tillukket, og Røgkam- meret i øvrigt tæt, da Trækket ellers vil forringes, ligesom Utæthed ved Røgkammerbunden vil foranledige, at de af Røgen medførte glødende Smaakul komme i Brand og derved beskadige Røgkammer og Rør. Anledning til slet Træk under Kørselen kan ogsaa opstaa ved, at Udgangsrørel ikke staar lige under Skorstenen, eller ved, al Flanger og lignende i Røgkammeret ere utætte. Naar alt er i Orden, lægges el Par Haandfulde brugt, fedtet Tvist, der ved sit Indhold afOlie let lader sig antænde, paa den bageste Del af Risten, her ovenpaa en halv Snes Stykker kløvet Træ paa Kryds og tværs, og over dette et ikke for tykt Lag