Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

251 Kul, Askekasseklappen aabnes, Tvisten tændes, og Fyret forbliver liggende roligt, indtil Kullene ere godt gennembrændte, hvorefter det spredes paa Risten, og der paaføres et tyndt Lag Kul. Naar Opfyring foregaar i Remise, maa det altid paases, at Lokomotivet staar under en Skorsten, dels for at undgaa Urenlig- heden ved Røgens Udtræden i Remisen, dels for at give det for- nødne Træk i Fyret. Saafremt Opfyringen skal forceres, kan Blæseren, naar der har begyndt at samle sig Damp i Kedlen, sættes til, men Askekasseklappens og Fyrdørens Aabning maa da passende reguleres for al undgaa unødvendig Røgdannelse, og Paafyring af Kul maa stadig ske i tyndt Lag. Er der tilstrækkelig Tid, bør Blæseren derimod ikke anven- des eller i alt Fald kun lige under Indfyringen, hvis Vinden slaar Røgen tilbage gennem Remiseskorstenen. Da Udstødning af Røg paa Stationerne er forbudt dels af Hensyn til Publikum, dels ogsaa af Hensyn til Personalets og Materiellets Tilsmudsning, maa der altid haves et godt gennem- brændt Fyr, naar Lokomotivet kører for Toget; tillige maa det undgaas at have stærkt blæsende Ventiler, da Signalerne paa Grund af Støjen vanskelig kunne opfattes. Stiger Damptrykket imidler- tid trods lukket Askekasseklap, saa at Ventilerne begynde at blæse, maa der sættes Vand paa Kedlen, men Vandstanden bør dog aldrig blive væsentlig højere end normal, da Dampen ellers ved Igangsætningen river Vand med sig til Cylindrene. For at undgaa de paapegede Ulemper med Røg og Damp gælder det altsaa om at have en god, rolig brændende Ild og passende Damptryk ved Udkørselen af Remisen. Har man begaaet den Fejl at have en raa Ild, eller der maa fyres paa Slationspladsen, saa at Røgudvikling finder Sted, maa Fyrdøren hurtigst aabnes, og Blæseren sætles let til, men ny Paafyring af Kul maa som Regel ikke linde Sted, før efter at Toget er sat i Gang, paa hvilket Tidspunkt der gives en let Indfyring for hurtigt at skaffe flammende Ild, og Fyrdøren hol- des saa meget aaben, al Flammerne vise sig hvidlige, og der ikke ses Røg fra Skorstenen. Fyrets Behandling under Kørselen er meget afhængig af de særlige Forhold ved Togets Fremførelse og ikke mindst af Kul- lenes Beskaffenhed; for at faa den bedst mulige Nyttevirkning, altsaa den størst mulige Varmeudvikling af dem, skulle de for- brænde, ved den højesi mulige Temperatur og under tilstrækkelig Tilførsel af Luft. Forbrænde Kullene ved lav Temperatur, vise Flammerne sig korte og mørke i Spidserne, og Forbrændingen vil ophøre,