Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

252 inden Flammen naar Rørene, fordi den til den fuldstændige Forbrænding nødvendige friske Luft ikke er til Stede i den Del af Fyrkassen, og der vil da udvikle sig megen Røg, der dels afsætter sig som Sod og dels efterlader mange uforbrændte Kul- partikler i Røgkammeret. Da nu Røgen er generende for Om- givelserne, og uforbrændt Affald i Røgkammeret er Spild af Brændsel, maa begge Dele undgaas, og dette sker ved at tilføre Ilden rigelig Luft, dels gennem Risten ved en hensigtsmæssig Re- gulering af Askekasseklappens Aabning, og dels gennem Fyrhullet ved en passende Indstilling af Fyrdøren; men Fyrets Tykkelse maa dog altid afpasses efter Kullenes Beskaffenhed og Lufttræk- kets eller Dampslagets Kraft. Letbrændende, gasrige Kul fordre ikke saa stærk Lufttilførsel som fede, mere tungtbrændende Kul, og et Fyr af sidstnævnte Slags Kul maa derfor allid holdes noget tyndere, for at Luften lettere kan passere derigennem. De af Statsbanerne hidtil anvendte Kul dele sig i fire Arter, nemlig skotske, engelske, westfalske og Waleskul. Man adskiller Kullene i haarde og bløde, og da egentlig haarde Kul (Kul, som nærmest have Stenens Karakter) ikke an- vendes til Lokomotiver, forstaar man ved haarde Kul saadanne, der ere sprøde og ved Itubrydning dele sig lagvis med skarpe Kanter; til disse Kul høre de engelske (NewcastlekuIlene). Ved bløde Kul forstaas Kul, som ved Sønderdeling, ja endog ved længere Tids Henliggen, kunne smuldre; til disse høre Wales- kullene, der hyppigst have et graaligt Udseende, men dog ere fede, samt de westfalske Kul, der have et sort, blankt Udseende. Ved Sønderdeling give de bløde Kul allid et meget uregelmæs- sigt Brud. Størst Varmeevne have Waleskullene samt gode westfalske Kul, men de ere ofte tungt brændende, fordre derfor stærkt Træk og give ofte en Slagge med Tilbøjelighed til længe at holde sig flydende, hvad der ved urigtig Behandling af Fyret kan give Anledning til Ulemper, idet Slaggen, naar Fyret gennemrages, trykkes ned mellem Ristestængerne, hvor den stivner ved Af- kølingen, sætter sig fast og formindsker Ristens Gennemgangs- aabning og derved tillige Lufttilførselen, som netop ved denne Slags Kul skal være stor gennem Risten; (lerfor maa Ragerens Benyttelse navnlig ved saadanne Kul undgaas. Engelske og skotske Kul ere, i Modsætning til westfalske og Waleskul, letbrændende, det vil sige, de fordre ikke saa stærkt Træk som disse. Derimod fordre de engelske Kul, der udvikle megen Gas, en rigelig Tilførsel af Luft gennem Fyrdøren til Gassens Forbrænding: