Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
inden Flammen naar Rørene, fordi den til den fuldstændige
Forbrænding nødvendige friske Luft ikke er til Stede i den Del
af Fyrkassen, og der vil da udvikle sig megen Røg, der dels
afsætter sig som Sod og dels efterlader mange uforbrændte Kul-
partikler i Røgkammeret. Da nu Røgen er generende for Om-
givelserne, og uforbrændt Affald i Røgkammeret er Spild af
Brændsel, maa begge Dele undgaas, og dette sker ved at tilføre
Ilden rigelig Luft, dels gennem Risten ved en hensigtsmæssig Re-
gulering af Askekasseklappens Aabning, og dels gennem Fyrhullet
ved en passende Indstilling af Fyrdøren; men Fyrets Tykkelse
maa dog altid afpasses efter Kullenes Beskaffenhed og Lufttræk-
kets eller Dampslagets Kraft. Letbrændende, gasrige Kul fordre
ikke saa stærk Lufttilførsel som fede, mere tungtbrændende Kul,
og et Fyr af sidstnævnte Slags Kul maa derfor allid holdes noget
tyndere, for at Luften lettere kan passere derigennem.
De af Statsbanerne hidtil anvendte Kul dele sig i fire Arter,
nemlig skotske, engelske, westfalske og Waleskul.
Man adskiller Kullene i haarde og bløde, og da egentlig
haarde Kul (Kul, som nærmest have Stenens Karakter) ikke an-
vendes til Lokomotiver, forstaar man ved haarde Kul saadanne,
der ere sprøde og ved Itubrydning dele sig lagvis med skarpe
Kanter; til disse Kul høre de engelske (NewcastlekuIlene). Ved
bløde Kul forstaas Kul, som ved Sønderdeling, ja endog ved
længere Tids Henliggen, kunne smuldre; til disse høre Wales-
kullene, der hyppigst have et graaligt Udseende, men dog ere
fede, samt de westfalske Kul, der have et sort, blankt Udseende.
Ved Sønderdeling give de bløde Kul allid et meget uregelmæs-
sigt Brud.
Størst Varmeevne have Waleskullene samt gode westfalske
Kul, men de ere ofte tungt brændende, fordre derfor stærkt Træk
og give ofte en Slagge med Tilbøjelighed til længe at holde sig
flydende, hvad der ved urigtig Behandling af Fyret kan give
Anledning til Ulemper, idet Slaggen, naar Fyret gennemrages,
trykkes ned mellem Ristestængerne, hvor den stivner ved Af-
kølingen, sætter sig fast og formindsker Ristens Gennemgangs-
aabning og derved tillige Lufttilførselen, som netop ved denne
Slags Kul skal være stor gennem Risten; (lerfor maa Ragerens
Benyttelse navnlig ved saadanne Kul undgaas.
Engelske og skotske Kul ere, i Modsætning til westfalske og
Waleskul, letbrændende, det vil sige, de fordre ikke saa stærkt
Træk som disse.
Derimod fordre de engelske Kul, der udvikle megen Gas, en
rigelig Tilførsel af Luft gennem Fyrdøren til Gassens Forbrænding: