Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
ningsarbejdet paabegyndes, haves et godt Fyr, god Vandstand
og den største tilladte Dampspænding, hvilket er nødvendigt, da
Arbejdet kræver Udfoldelsen af Maskinens fulde Kraft.
Køres der fast i Sneen, maa der atter rykkes tilbage, og man
forsøger da at forcere Ploven igennem ved at køre til med større
Hastighed, idet der dog først hikkes helt op for Dampen, naar
Ploven har begyndt at arbejde. Lykkes det ikke paa denne
Maade at komme igennem, fordi Snemassen er for stor, maa
denne formindskes ved Kastning, f. Eks. ved at noget af Højden
borttages eller ved med passende Mellemrum at kaste Bælter fri
tværs over Banen for at skaffe Plads for den af Ploven sammen-
trykkede Sne. Lægger der sig ved saadan Kørsel fast Sne paa
Skinnerne, eller der danner sig Snekiler foran Hjulene, saa at
Maskinen ikke kan »staa fast«, maa Sneen omhyggelig renses af
Skinnerne, efter at Tilbagerykning har fundet Sted, og Maskinens
Vandstand og Dampspænding maa bringes op til den normale
Størrelse, inden der atter køres frem med Ploven.
Dampforbruget er under saadan Kørsel stort, men uden den
størst mulige Kraftudfoldelse giver Arbejdet ikke et tilfredsstil-
lende Resultat.
Ledelsen af Rydningsarbejdet paahviler Snetogsføreren, der
skal foretage alt fornødent med Hensyn til selve Kørselen, og
som helst skal kende Snelagets Beskaffenhed, medens Lokomotiv-
personalets særlige Pligt er at varetage Maskinens Tarv.
Uheld under Kørselen.
Efter et Uheld eller Nedbrud er det det Toget ledsagende
Personales Pligt først at sikre Toget, dernæst at undersøge, om
der findes Tilskadekomne og sørge for disse og de rejsende, samt
endelig at undersøge Materiellets Tilstand.
De førstnævnte Pligter paahvile særlig Togpersonalet, den
sidstnævnte specielt Lokomotivpersonalet, og det gælder navnlig
for dette om saa hurtigt som muligt at overse Omfanget af
Skaden for derefter at kunne bedømme, i hvor stor Udstrækning
Hjælp er fornøden.
Telegrafisk Meddelelse om Uheldet maa straks afsendes til
Maskininspektøren ni. fl., og Meddelelsen maa indeholde Oplys-
ning om, hvorvidt det er nødvendigt, at der afsendes Hjælpe-
tog til Ulykkesstedet, eventuelt om Hjælp er rekvireret andetsteds
fra, eller om Personalet kan nøjes med den til Stede værende
Assistance.