Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Kedlen ellei ei laldet ned, kradses ud, ligesom Undersiden af
Ilørene renses; derefter aftages de underste Renseklapper paa
Fyrkassen, Sprøjteslangen føres til Røgkammeret, og nu skylles
al den løse Sten ned ved Fyrkassens Forvæg, hvorfra den fjernes
sammen med det udløbende Vand. Er Rundkedlen ren, fore-
tages Rensning af Fyrkassens underste Del, idet Sprøjte med
forskellig formede Straalerør og Kradsere anvendes skiftevis i
alle Rensehullerne, og de Huller, hvoraf man ikke vil have Ud-
løb, midlertidig lukkes med en Træprop, saa at hele Rummet
fuldstændigt befries for Sten.
Hver anden Maaned skal der paa en Udvaskedag foretages
Elteisyn af Fyrkassen for at konstatere, at Udvaskningerne i den
foregaaende Periode ere udførte med tilstrækkelig Omhu. I den
Anledning aftages alle Klapper, og ved at føre Lys ind gennem
de forskellige Rensehuller undersøges, om Mellemrummet mellem
Fyrkassekappe og Fyrkasse samt dennes Dæk er rent; viser det
sig, at der er Partier, som ere liisatte med Sten, maa denne
fjernes, inden Udvaskningen kan betragtes som endt.
Udvaskning er ikke et Arbejde, der skal udføres, blot fordi
det er en Ordre, men fordi det er en absolut Nødvendighed for
Maskinens fortsatte Anvendelse, thi har en Maskine blot kørt
noget længere end normalt — ca. 800 km. — efter Udvaskning,
vil det vise sig, al Vandet bliver plumret og uroligt; i hvor høj
Grad dette er Tilfældet, vil dog afhænge af Vandets Beskaffenhed,
og at give Kedlen frisk Vand, vil kun hjælpe ganske kort Tid,
men ikke fjerne den dannede Sten. Denne kan være højst for-
skellig efter Vandets Haardhed og Beskaffenheden af de deri
opløste Stoffer. Saakaldet haardt Vand — Vand, der indeholder
megen kulsur eller svovlsur Kalk — sætter som Regel megen
Sten, der, hvis den ikke fjernes i Tide, dels vil hæmme Kedlens
Dampudviklingsevne, da den er en slet Varmeleder, dels gøre
direkte Skade paa Kedlen, idet de af Sten dækkede Partier op-
varmes stærkere, fordi de ikke blive afkølede ved direkte Berø-
ring med Vandet og derfor kunne slaa Buler eller revne; men
selv om det ikke kommer saa vidt, vil Stendannelse altid let
give Anledning (il Utætheder baade ved Rør og Støttebolte.
Vand, der kun indeholder kulsur Kalk, giver en kornet, løst lig-
gende Sten, der let lader sig bortskylle, undertiden ogsaa kun
en dyndet Masse, der slet ikke stivner. Del vil altsaa indses,
al jo haardere Vandet er, desto omhyggeligere maa Udvaskningen
være, og del vil hurtig vise sig ved Brugen, al en ren og godt
udvasket Kedel har langt lettere ved at præstere Damp og er
meget billigere i Kulforbrug end en stentilsat slet udvasket Kedel.