Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
276 Kedlen ellei ei laldet ned, kradses ud, ligesom Undersiden af Ilørene renses; derefter aftages de underste Renseklapper paa Fyrkassen, Sprøjteslangen føres til Røgkammeret, og nu skylles al den løse Sten ned ved Fyrkassens Forvæg, hvorfra den fjernes sammen med det udløbende Vand. Er Rundkedlen ren, fore- tages Rensning af Fyrkassens underste Del, idet Sprøjte med forskellig formede Straalerør og Kradsere anvendes skiftevis i alle Rensehullerne, og de Huller, hvoraf man ikke vil have Ud- løb, midlertidig lukkes med en Træprop, saa at hele Rummet fuldstændigt befries for Sten. Hver anden Maaned skal der paa en Udvaskedag foretages Elteisyn af Fyrkassen for at konstatere, at Udvaskningerne i den foregaaende Periode ere udførte med tilstrækkelig Omhu. I den Anledning aftages alle Klapper, og ved at føre Lys ind gennem de forskellige Rensehuller undersøges, om Mellemrummet mellem Fyrkassekappe og Fyrkasse samt dennes Dæk er rent; viser det sig, at der er Partier, som ere liisatte med Sten, maa denne fjernes, inden Udvaskningen kan betragtes som endt. Udvaskning er ikke et Arbejde, der skal udføres, blot fordi det er en Ordre, men fordi det er en absolut Nødvendighed for Maskinens fortsatte Anvendelse, thi har en Maskine blot kørt noget længere end normalt — ca. 800 km. — efter Udvaskning, vil det vise sig, al Vandet bliver plumret og uroligt; i hvor høj Grad dette er Tilfældet, vil dog afhænge af Vandets Beskaffenhed, og at give Kedlen frisk Vand, vil kun hjælpe ganske kort Tid, men ikke fjerne den dannede Sten. Denne kan være højst for- skellig efter Vandets Haardhed og Beskaffenheden af de deri opløste Stoffer. Saakaldet haardt Vand — Vand, der indeholder megen kulsur eller svovlsur Kalk — sætter som Regel megen Sten, der, hvis den ikke fjernes i Tide, dels vil hæmme Kedlens Dampudviklingsevne, da den er en slet Varmeleder, dels gøre direkte Skade paa Kedlen, idet de af Sten dækkede Partier op- varmes stærkere, fordi de ikke blive afkølede ved direkte Berø- ring med Vandet og derfor kunne slaa Buler eller revne; men selv om det ikke kommer saa vidt, vil Stendannelse altid let give Anledning (il Utætheder baade ved Rør og Støttebolte. Vand, der kun indeholder kulsur Kalk, giver en kornet, løst lig- gende Sten, der let lader sig bortskylle, undertiden ogsaa kun en dyndet Masse, der slet ikke stivner. Del vil altsaa indses, al jo haardere Vandet er, desto omhyggeligere maa Udvaskningen være, og del vil hurtig vise sig ved Brugen, al en ren og godt udvasket Kedel har langt lettere ved at præstere Damp og er meget billigere i Kulforbrug end en stentilsat slet udvasket Kedel.