Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
Kvittering, afleveres til nærmeste Foresatte, naar Værktøjet er
modtaget og befundet i Orden, medens det andet forbliver paa
Maskinen for at benyttes ved eventuel Aflevering af denne til
Afstemning af Værktøjet.
Praktisk Indøvelse i Tjenesten.
Foruden den Viden, Fyrbøderaspiranten skal tilegne sig
gennem Læsning af Instrukser, Reglementer og Lærebøger, er
ogsaa Bibringelsen af den praktiske Færdighed, der skal læres
under Tjenestens Udførelse, af største Betydning.
Aspiranten møder som Regel kun med det Kendskab til
Maskinens Dele, som han har erhvervet sig i Værkstedet, og han
skal nu oplæres i den praktiske Behandling af disse Dele før,
under og efter Kørselen. Det er da navnlig den Del af Tjenesten,
der foregaar under Kørselen, hvor Tiden ofte er knapt tilmaalt,
hvis rette Udførelse det gælder om hurtigt at lære at kende.
Til Opnaaelsen heraf er det nødvendigt, at der opstaar et
Tillidsforhold mellem Fører og Fyrbøder, saaledes at sidstnævnte
ikke af falsk Undseelse undlader at spørge om alt det, han ikke
véd Besked om, eller føler sig tilsidesat, fordi Føreren efterser
hans Arbejde og viser ham tilrette dermed.
Fyrbøderen vil snart blive til en vis Grad fortrolig med at
bruge sin Skovl og sine Smørekander ni. ni., men dette er ikke
tilstrækkeligt, han skal lære at udføre sit Arbejde paa den hur-
tigste, letteste og mest økonomiske Maade, uden at den Omhu,
som Arbejdet kræver, tilsidesættes derved. Denne Færdighed
naas imidlertid lørst ved længere Tids Øvelse, men der kan
hjælpes betydelig derpaa ved, at Føreren stiller sin gennem Aar
indvundne Erfaring til Disposition.
Dette bør Føreren aldrig undlade, men derimod erindre, at
han ikke alene skal undervise Aspiranten i dennes specielle
Gerning, Fyring, Smøring m. in., men ogsaa vejlede ham i de
Discipliner, som ere Eksamensfag. Foruden dette bør Føreren
aldrig glemme, at det er en vordende Lokomotivfører, der er
overgivet ham til Uddannelse, og at det gækler om at bibringe
Aspiranten en saa omfattende Viden som muligt, ogsaa om den
Del af Tjenesten, der særlig paahviler Føreren.
Førerens Tjeneste vil dels derved i høj Grad lettes, fordi
Fyrbøderen, naar han fuldt ud kender Førerens Tjeneste, ganske
anderledes vil kunne lægge sit Arbejde tilrette; men tillige vil
det være nødvendigt, fordi det Tilfælde kan indtræffe, at Fyr-