Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

289 Størrelserne paa begge Sider af Lighedstegnet med det samme Tal; for Eksempel, naar P == (}, saa er ogsaa 2 X P = 2 X Q, I en Ligning som P X m = Q x n (Side 6), kan der saa- ledes ifølge det foranstaaende divideres med m paa begge Sider i j c P x m Q x n af Lighedstegnet, hvorved man faar—= ———; paa venstre Side kan m forkortes bort, saa at det endelige Resultat bliver P __ V n som ogsaa kan skrives P = — x (). ni ’ ° m G p P p En Ligning som -- ~p (Side 8) kan omformes til idet man multiplicerer med p og dividerer med G paa begge Sider af Lighedstegnet. Man faar altsaa ~ x £ = hvilket giver = naar g G p G g der paa venstre Side af Lighedstegnet forkortes med G og paa højre Side med p. Cl Naar - = /', hvor /' er uforanderlig (konstant), medens a og b kunne variere, kaldes a og b ligefrem proportionale, thi de maa stadig vokse eller aftage i samme Forhold begge to for at | kan forblive konstant. Er a x b = e, hvor e er konstant, medens a og b kunne variere, kaldes a og b omvendt proportionale, i hi blive f. Eks. b dobbelt saa stor, maa a blive halvt saa stor for at a x b kan beholde samme Værdi. Parallelogram, Rektangel, Kvadrat. En Firkant, hvis lige over for hinanden liggende Sider to og to ere parallele og lige store, kaldes et Parallelogram. I Parallelogrammet ab cd, Fig. 6 Side 5, er saaledes Siden ad lige stor og parallel med bc, samt ab lige stor og parallel med dc. At Linierne ere parallele vil sige, at de overalt have samme indbyrdes Afstand. Den rette Linie fra a til c samt den rette Linie fra d til b kaldes Parallelogrammets Diagonaler. Vinklerne i Parallelogrammet ere to og to lige store, nemlig Vinklen ved a lig Vinklen ved c og Vinklen ved b lig Vinklen ved d. Rektanglet er et Parallelogram, i hvilket alle fire Vinkler ere lige store og hver lig 90 Grader (allsaa rette Vinkler). 19