Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

291 i 80 __ : f 100. _ 212 o_ o. 32 0 Arealet af et hvilket som helst Kvadrat findes altsaa ved at multiplicere Længderne af to sammenstødende Sider med hinanden. Paa samme Maade findes Arealet af et Rektangel. Lad de to af et Rektangels parallele Sider være 14 Meter, og de to andre 6 Meter lange, saa er Arealet af Rektanglet altsaa 6x14=84 Kvadratmeter. Arealet al en Cirkel maales ved at multiplicere Længden af Omkresen ined af Diameterens Længde. Er Diameteren d, bliver Arealet altsaa 3,u x d x i/4 x d = 0,785xdxd. Da man i Stedet for Diameteren kan sætte 2 Gange Radien r, kan Arealet ogsaa udtrykkes ved 3,u x 2 x r x i/4 x 2 x /• = 3,u x r x y. Thermometre. Til Maaling af Varmegrader benyttes Thermo- metre, hvis Indretning forudsættes bekendt. De faste Udgangs- punkter for Thermometerskalaernes Inddeling ere Vandets Frysepunkt og Kogepunkt. Reaumur anbragte Skalaens Nulpunkt ved Vandets Frysepunkt og satte 80 ved Vandets Kogepunkt, samt delte Afstanden mellem Frysepunkt og Kogepunkt i 80 lige store Dele, Grader. Celsius anbragte ligesom Reaumur Nul- punktet af Skalaen ved Vandets Frysepunkt, men satte 100 ved Kogepunktet og delte Afstanden imellem de to Punkter i 100 lige store Dele. Fahrenheit satte 32 ved Vandets Frysepunkt og 212 ved dets Kogepunkt, samt inddelte det mellemliggende Stykke af Skalaen i l<80 lige store Dele. Inddelinger af samme Størrelse afsattes fra Frysepunktet nedefter. Ifølge ovenstaaende svarer altsaa 80° R. til 100° C. og til 180° F. eller, hvad der er det samme, 4° R. til 5° C. til 9° F. Viser et Celsiusthermometer, at Luftens Temperatur f. Eks. er 20°, vil et Reaumurthermometer under samme Forhold vise 4 9 — x 20 = Iß ° og et Fahrenheitthermometer 1 x20 + 32-=68° Vi- & 5 ser et Fahrenheitthermometer 122°, vil et Celsiusthermometer 19*