Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
indeholde deres største Varme, men ogsaa paavirkes af Straale-
varmen fra det næsten hvidglødende Fyr.
Jo mere Forbrændingsprodukterne nærme sig til Røgkamme-
ret, desto mere Varme have de afgivet undervejs, og desto mindre
vil derfor Vandfordampningen blive pr. Time af hver Kvadrat-
meter Ildpaavirkningsflade, som de passere.
Fødevand til Dampkedler.
De Fordringer, man i det daglige Liv stiller til Vand, ere
meget forskellige, alt efter den Anvendelse, man ønsker at gøre
af det. Skal Vand f. Eks. hovedsagelig anvendes til Drikkevand,
da er det først og fremmest af Vigtighed, at det ikke indeholder
sygdomsvækkende Bakterier, at det er frit for ildelugtende og
-smagende Stoffer, der stedse hidrøre fra, at Vandet har Tilløb
fra Steder, hvor organiske Stoffer henligge i forraadnet Tilstand,
samt at Vandet indeholder tilstrækkelig Luft, da dets friske Smag
afhænger heraf. Skal Vandet anvendes til Fødevand til Damp-
kedler, da bør man stille den Fordring, at Vandet er saa »blødt«
som muligt. Herved forstaas, at Vandet indeholder den mindst
mulige Mængde af faste Stoffer, og da særlig saadanne, der under
Driften danne et fastsiddende Stenlag paa Kedlens Sider.
Vi skulle nu se, 1) hvad det er for Stoffer, der findes opløste
i Vandet, og hvorfra de stamme, og dernæst 2) hvorledes det er
muligt at fjerne dem, saa at de ikke faa Lejlighed til at sætte
sig som Sten i Kedlerne.
Naar Vandet som Regn falder ned paa Jordens Overflade,
er det frit for opløste faste Stoffer, og derfor vilde ogsaa Regn-
vand være det bedste Fødevand, man kan tænke sig; men at
opsamle det i saa store Mængder, at det kunde anvendes i en
større Bedrift, er umuligt. Ved sit Fald gennem Luffen optager
Regnen Atmosfærens Bestanddele, og i denne Sammenhæng er det
særlig Kulsyren, der stedse, om end i ringe Mængde, findes i
Luften, der spiller Hovedrollen.
Paa sin Vej gennem det øvre Muldlag optager Vandet orga-
niske Forbindelser og nogle letopløselige Salte, der her ere op-
samlede og hidrøre fra forraadnede Plantedele. Baade i Muld-
laget og længere nede i Jorden møder det den kulsure Kalk, der
findes overalt i større eller mindre Stykker eller i Form af Skal-
ler af døde Bløddyr, og Vandet begynder nu at virke opløsende
paa den kulsure Kalk; men ved denne Proces er det, at den
Kulsyre, Vandet optog fra Luften, viser sig virksom.