Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

29 Kulsur Kalk lader sig nemlig aldeles ikke opløse i Vand, der ved Udkogning eller paa anden Maade er berøvet sin Kul- syre, medens det kulsyreholdige Vand indvirker saaledes paa den kulsure Kalk, at ikke ubetydelige Mængder af den gaar i Opløs- ning, og herfra skriver den kulsure Kalk sig, der udgør den langt overvejende Del af Stenen i Kedlerne. Foruden kulsur Kalk optager Vandet fra Jorden ogsaa svovlsur Kalk — det som i daglig Tale kaldes Gibs— Magnesiaforbindelser, Jernforbindelser, Kiselsyre og Kogsalt. Af disse afsætte, foruden den kulsure Kalk, baade Gibs, Kiselsyre og nogle af Magnesiaforbindelserne sig som Sten i Kedlerne, medens andre Magnesiaforbindelser, Kogsalt og en Del andre Stoffer formaa at holde sig opløste i Kedelvandet. Disse danne saaledes vel ikke Sten, men kunne paa anden Maade være ubehagelige nok, idet de, naar de ere til Stede i større Mængder, bevirke, at Vandet er uroligt i Kedlen. Saadant Vand med mange letopløselige, ikke stendannende Stoffer findes især, hvor Grundvandet staar i Forbindelse med Havet, eller hvor det Vand, der løber til Brøndene, maa passere Jordlag, der i for- historisk Tid have været Strandkant, og hvor der derfor er ble- vet opsamlet større Mængder af de Stoffer, der udgøre Havvan- dets Salt, hvilket da især er Chlornatrium, vort almindelige Kogsalt, samt Magnesiaforbindelser. Man vil heraf let forstaa, at det Vand, som forekommer i Brønde, Kilder og lignende, paa forskellige Steder kan være meget for- skelligt, alt efter de Jordlag, det har passeret, og det bliver der- for af den største Vigtighed at kunne bedømme, hvorvidt det . Vand, der foreligger, egner sig som Fødevand. ('or med Sikker- hed at træffe en saadan Afgørelse er det nødvendigt at udføre en fuldstændig kemisk Analyse, idet man bestemmer baade Ar- ten af de i Vandprøven opløste Stoffer og Mængden, hvori de findes. Saadanne Analyser ere imidlertid meget langvarige og fordre, at man har et fuldstændigt Laboratorium til sin Raadig- hed, og man har derfor udarbejdet en Methode, hvorved man hurtigt og, om det ønskes, paa Stedet, kan faa et Begreb om et Vands Beskaffenhed. Det er fra Husholdningen bekendt, at man ved Vaskning af Tøj i haardt Vand bruger langt mere Sæbe, end naar man har blødt Vand eller endnu bedre Regnvand. Dette beror paa, at den opløselige Vaskesæbe, der er en Forbindelse af Fedtsyrer og Kali (Hovedbestanddelen af Potaske), omsætter sig ined Kalken i Van- det saaledes, at der dannes en uopløselig Kalksæbe, der hverken formaar at virke rensende paa Tøjet eller at skumme. Det er