Aeronautisk Udstilling i Fregatten Jylland
Program

44 Maade at studere Atmosfæren paa er nu sat fuldstæn- dig i System. Under hele denne Udvikling har Tanken om at bygge et styrbart Luftskib ikke hvilet. Utallige var de Projekter, der fremkom — det ene mere umuligt end det andet — indtil Giffard i 1852 lavede sin første styrbare Ballon. Giffards forste Ballon var 2500 m.3 og forsynet med en Dampmaskine, der med sine 3 Hestes Kraft kun vejede 45 Kg. Hele Luftskibet bar tydelig Præg af at være en genial Mands Værk, men Kraften var endnu for lille i Forhold til Vægten, for at det store Problem kunde løses. Først tyve Aar senere bliver det næste Skridt fremad gjort med Dupuy de Lornes Skib, hvormed der foretoges en Opstigning i Vincennes den 2. Febr. 1872. Det var Umuligheden af at naa ude- fra ind til Paris under Belejringen, der gav Stødet til Fremstillingen af dette Luftskib, der er mærkelig der- ved, at den af Meunier i 1787 fremsatte Tanke at for- syne Balloner med Ballonet er optaget. Dette i For- bindelse med hans Anbringelse og Sikring af Gon- dolen har bevirket, at hans Luftskib har kunnet tjene til Forbillede for senere Konstruktører. Ellers var Skibet mislykket, da Luftskruen skulde drives ved Hjælp af Haandkraft, hvad der naturligvis langtfra var tilstrækkeligt. Samme Aar havde Poul Hånlein i Briinn forfær- diget et Luftskib, der udmærker sig ved, at der i dette for første Gang anvendtes Explosionsmotor, nemlig den af Lenoir lige opfundne Gasmotor. De Uheld, der altid fulgte de „styrbare“ Balloner, gjorde, at Tanken om, at Spørgsmaalet skulde loses ad en helt anden Vej nemlig ved Hjælp af Flyvema-