Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

stand forenede han stor Handlekraft og Skabeevne. Han havde ypperlige sproglige Anlæg, skrev godt for sig nogle Indlæg, han som ganske ung Mand havde forfattet for at tilskynde til Boghandlerforeningens Oprettelse, ind- bragte ham en varm Anerkendelse fra Boghandelens da- værende Nestor, gamle C. A. Reitzel; tillige var han i Besiddelse af en uskolet, men maaske netop derfor virk- ningsfuld Veltalenhed. Den 4 Aar yngre J. H. Bing saa gennem et langt Liv med uskrømtet Ærbødighed og Be- undring op til sin store Broder. Han indrømmede ham som en naturligSag første Plads i Forretningen, som i det private og offentlige Liv. Og dog medbragte han til det Samarbejde, som først ophørte med M. H. Bings i 1883 indtrufne Død, Indskud af betydelig Værdi. Hansfremtræ- dende Fortrin som Forretningsmand var en aldrig svig- tende bons-sens, en paalidelig Dømmekraft, en velgøren- de Sindsligevægt og en aldeles fænomenal Hukommelse. Lægges hertil et udpræget Anlæg til at omgaas og at vin- de Mennesker og et vist lyrisk eller fantasifuldt Sving - som navnlig kom Kunsthandelen og Porcellænsfabrikken til gode — vil det ses, at det Bidrag, han ydede til Firma- ets Tri vsel, i k ke kun d e un d være s. Brø d re n es m a ngeaa rige Ven, August Bournonville, karakteriserede ved en fest- lig Lejlighed med et heldigt Udtryk deres indbyrdes For- hold: M.H.Bing var, som Niels Juel, den fødte Anfører; J. H. Bing som Jens Juel den kloge, besindige Raadgiver: slaa nu til, Broder Niels, og slaa godt! Arbejdet var saaledes fordelt mellem Brødrene, at den ældste overtog Organisationen og Ledelsen af Forretnin- gen i København og som oftest besørgede de aarlige Ind- købsrejser i Udlandet. J. H. Bing derimod var den faren- de Svend, som afsøgte Rigets fjerneste Egne for at fasthol- de gamle og knytte nye Forbindelser. Nutidens Handels- rejsende, som damper bekvemt afsted paa Dampfærger ogi Boggievogne, danner sig næppe en Forestilling om de