Bing & Grøndahl Porcellænsfabrik 1853-1903

19 Besværligheder, med hvilke Udførelsen af deres Gerning var forbunden for 60—70 Aar siden. De fleste store Fir- maer ejede deres egne aabne Holstensvogne — 1 for Sjæl- land, 1 for Fyn, 1 for Jylland — med et Personsæde og iøvrigt Rum for Bagagen: de talrige Prøvekasser. I Sne- storm og Kulde om Vinteren, i Sløv og Solhede ved Som- mertid rulledes der med forud bestilte Heste — og hvilke Heste leverede undertiden de almægtige Postholdere! fra Købstad til Købstad. Disse »brolagte Landsbyer«, som Orla Lehmann langt senere kaldte dem, havde ikke stor Komfort at byde de forkomne Rejsende, der under- tiden i Mulm og Mørke efter en anstrengende Køretur søgte Ly i Byens eneste Gæstgivergaard. Til Gengæld var den Handelsrejsende hyppigere, end det nu er Tilfældet, en velset og kærkommen Gæst hos Provinsbyernes Køb- mandsstand. Der var færre af dem — Besværligheden og Omkostningerne ved en saadan Tur begrænsede natur- ligt deres Antal. Saa bragle de i hine Tider, hvor Hoved- stadsbladene kun sparsomt fandt Vej udover Landet, et friskt Pust af Nyheder og Tildragelser fra København, maaske endog fra Udlandet. Med Købmændenes Familier stiftedes ofte et Venskab, som aabnede Døren ind til et hyggeligt og dannet Hjem, der paaskønnedes dobbelt af de unge Mænd, hvis Skæbne det var at tumle Aaret rundt fra Skagen til Gedser. Men ensomme Timer var der den- gang som nu, Timer med nødtvungent Ophold i en ked- sommelig Kro etSteds i Landet; for J. H. Bing var da Mu- sik en kærkommen Adspredelse. Han havde en ikke ringe musikalsk Sans og dyrkede Tidens Modeinstrument, Fløjten, med Færdighed. Saa har vel denne unge Køben- havner dulmet al Kedsommelighed og gennem Haydn’- ske og Mozart’ske Melodier sendt en Hilsen til Hjemmel. Hans Vandre- og Læreaar stundede nu iøvrigt til Ende, thi Hovedforretningen i København lagde Beslag paa beg- ge Chefers personlige Nærværelse. I 1845 var Udsalget 3*