Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Elektronstød. 107 delseshastigheden endnu større, saa at de stødende Elektroners Be- vægelsesenergi var f. Eks. 6, vilde det vise sig, at naar der fandt Sam- menstød Sted, vilde der altid tabes en Bevægelsesenergi af 4,9 Volt, idet Elektronerne enten vilde bevare deres Bevægelsesenergi eller faa den nedsat til 1,1 Volt; (smlgn. Fig. 28). Disse mærkelige Forhold kan forstaas udfra Bohrs Teori, idet man antager, at der til at slaa den løsest bundne Elektron i Kviksølvatomet ud til den nærmeste ydre stationære Bane netop kræves en Energi af 4,9 Volt, og at en Energi mindre end denne Størrelse slet ikke kan Fig. 28. Skematisk Tegning af Francks Forsøg med Elektronstød. G er en glødende Metaltraad, som afgiver Elektroner. Idet der mel- lem G og Traadnettet T holdes en Spændingsforskel af 6 Volt, vil Elektronerne med stor Hastighed fare gennem Nettets Masker ud 1 Rummet R, hvor der er Kviksølvdamp, a antyder en fri Elektron F og et Kviksølvatom Hg før og b de samme efter et Sammenstød; ved dette har F mistet en Bevægelsesenergi svarende til 4,9 Volt; samtidig er en bunden Elektron B i Atomet gaaet over til en større stationær Bane. optages af Atomet. Med „Forstaaelsen“ har det dog en egen Art; thi hvis de Kræfter, der virkede paa den frie Elektron, idet den trængte ind i Kviksølvatomets Elektronsystem, ikke var andet end den sæd- vanlige Frastødning fra dettes Elektroner samt Tiltrækning fra Ker- nen, vilde den stødende Elektrons Opførsel aldeles ikke kunne for- klares ud fra Mekanikkens Love. Men det, der sker, staar i Overens- stemmelse med de stationære Tilstandes ejendommelige Stabilitet, og Bohr havde forudsagt, at det vilde gaa saaledes. Morsomt nok havde Francli troet at lians tidligere Forsøg stred imod Bohrs Teori, fordi han fejlagtig troede, at det der skete var en Ionisering. Ved Francks Forsøg viste det sig nu tillige, at Kviksølvdampen, saa snart de uelastiske Forsøg indtraadte, begyndte at udsende ultra- violet Lys af en bestemt Bølgelængde, nemlig 253,7 A |. Naar Svingningstallet v af dette Lys ganges med Plancks Konstant h, faar man nu netop et Energikvantum, der svarer til 4,9 Volt; men dette stemmer ogsaa med, hvad man efter Bohrs Teori maatte vente om den Straaling, den udrevne Elektron udsender, idet den vender