Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektronstød.
107
delseshastigheden endnu større, saa at de stødende Elektroners Be-
vægelsesenergi var f. Eks. 6, vilde det vise sig, at naar der fandt Sam-
menstød Sted, vilde der altid tabes en Bevægelsesenergi af 4,9 Volt,
idet Elektronerne enten vilde bevare deres Bevægelsesenergi eller
faa den nedsat til 1,1 Volt; (smlgn. Fig. 28).
Disse mærkelige Forhold kan forstaas udfra Bohrs Teori, idet man
antager, at der til at slaa den løsest bundne Elektron i Kviksølvatomet
ud til den nærmeste ydre stationære Bane netop kræves en Energi af
4,9 Volt, og at en Energi mindre end denne Størrelse slet ikke kan
Fig. 28. Skematisk Tegning af Francks Forsøg med Elektronstød.
G er en glødende Metaltraad, som afgiver Elektroner. Idet der mel-
lem G og Traadnettet T holdes en Spændingsforskel af 6 Volt, vil
Elektronerne med stor Hastighed fare gennem Nettets Masker ud 1
Rummet R, hvor der er Kviksølvdamp, a antyder en fri Elektron F
og et Kviksølvatom Hg før og b de samme efter et Sammenstød;
ved dette har F mistet en Bevægelsesenergi svarende til 4,9 Volt;
samtidig er en bunden Elektron B i Atomet gaaet over til en større
stationær Bane.
optages af Atomet. Med „Forstaaelsen“ har det dog en egen Art; thi
hvis de Kræfter, der virkede paa den frie Elektron, idet den trængte
ind i Kviksølvatomets Elektronsystem, ikke var andet end den sæd-
vanlige Frastødning fra dettes Elektroner samt Tiltrækning fra Ker-
nen, vilde den stødende Elektrons Opførsel aldeles ikke kunne for-
klares ud fra Mekanikkens Love. Men det, der sker, staar i Overens-
stemmelse med de stationære Tilstandes ejendommelige Stabilitet, og
Bohr havde forudsagt, at det vilde gaa saaledes. Morsomt nok havde
Francli troet at lians tidligere Forsøg stred imod Bohrs Teori, fordi
han fejlagtig troede, at det der skete var en Ionisering.
Ved Francks Forsøg viste det sig nu tillige, at Kviksølvdampen,
saa snart de uelastiske Forsøg indtraadte, begyndte at udsende ultra-
violet Lys af en bestemt Bølgelængde, nemlig 253,7 A |. Naar
Svingningstallet v af dette Lys ganges med Plancks Konstant h,
faar man nu netop et Energikvantum, der svarer til 4,9 Volt; men
dette stemmer ogsaa med, hvad man efter Bohrs Teori maatte vente
om den Straaling, den udrevne Elektron udsender, idet den vender