Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

108 Forskellige Anvendelser af Bohrs Teori. tilbage til Hviletilstanden: thi den Energi, den henholdsvis optager og afgiver ved de to Overgange, skal jo være ha v. Idet en Elektron ikke blot kan slaas ud til den nærmeste stationære Bane, men ogsaa til fjernere (eller lielt løsrives), og derefter kan gaa tilbage i et eller flere Spring, kan der aabenbart indtræde mere sam- mensatte Forhold, hvorom de Franckske Forsøg, der nu er udført med mange andre Stoffer end Kviksølvdamp, aabenbart kan give over- ordentlig værdifulde Oplysninger. Ved Kviksølv fandtes den Energi, en fri Elektron skal have for at løsrive en Elektron lielt fra Atomet og omdanne dette til en positiv Ion, at svare til Spændingsfaldet 10,8 Volt, en Værdi som Bohr havde forudsagt. Samtidig med at Francks Forsøg i denne og andre Henseender paa den smukkeste Maade har bekræftet Bohrs Teori, har de i høj Grad fremmet dens Fig. 29. Lysets Lagdeling i et Udladningsrør. Udvikling; ja, man kan sige, at de danner et af de mægtigste Hjælpe- midler for Atomforskningen. Selv om Spektroskopien liar endnu større Betydning, gør Undersøgelser over Elektronstød Realiteterne i Bolirs Teori tilgængelige for Iagttagelsen paa en nok saa direkte og saa at sige haandgribelig Maade. Allersmukkest og mest aabenlyst træder de skildrede Ejendomme- ligheder ved Elektronstødene forøvrigt frem i et gammelt velkendt Lysfænomen, nemlig „Lagdelingen“ af Lyset i et Udladningsrør (Fig. 29). Denne Lagdeling, som tidligere syntes saa ubegribelig, hænger netop nøje sammen med den i Atomteorien saa fundamentale Kends- gerning, at en fri Elektron ikke kan meddele et Atom Energi under et vist Kvantum. Man kan forestille sig, at i de ikkelysende Mellem- rum imellem de lysende Lag, optager Elektronerne hver Gang under det ydre elektriske Felts Virkning den Mængde af kinetisk Energi, der skal til for at bringe Atomerne til at lyse. Som nævnt (S. 103) kunde Elektronstød ogsaa foraarsage Røntgen- straaling; men til at frembringe denne kræves der som allerede an- tydet meget større Energi. Derfor maa de Elektroner, som skal frembringe denne Virkning, liave Lejlighed til frit at gennemløbe en vis Strækning under Paavirkning af et forholdsvis stærkt elek- trisk Felt (fra 1000 til 100 000 Volts Spændingsfald); dette kan de ogsaa faa Lejlighed til i stærkt udpumpede „Røntgenrør“, livor Elek- tronerne ved stærk Spænding drives fra Katoden mod Antikatoden, i hvis Atomer de trænger dybt ind.