Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Absorption.
109
Absorption. I det foregaaende omtaltes Forsøg, hvorved Elektron-
stød tilførte den Energi, der kræves til at „vække“ Atomerne d. v. s.
bringe dem fra Normaltilstanden over i en stationær Tilstand med
større Energi. „Vækningsenergien“ kan imidlertid ogsaa tilføres Ato-
met i Form af Straaleenergi, og vi vil nu lidt nærmere betragte disse
Forhold.
Lad os antage, at der til at overføre et Atom fra Normaltilstanden
til en vis stationær Tilstand eller med andre Ord at overføre en af
Elektronerne til en ydre stationær Bane kræves en vis Energimængde
E, saa vil, som vi ved, den Straaling, Atomet udsender, naar det ven-
der tilbage til Normaltilstanden, bave et Svingningstal v bestemt ved
E = h -v eller v =E:h, hvor li som sædvanlig betyder Plancks Kon-
stant. Men ligesom Atomet ved Overgangen fra den omtalte statio-
nære lilstand til Normaltilstanden kun kan udsende Straaling med
dette ganske bestemte Svingningstal v, vil det ved den modsatte Over-
gang kun kunne optage Straaling med dette Svingningstal, og naar
dette sker, vil den optagne eller absorberede „Straaleenergi“ netop
have Størrelsen E=h'v. Denne Overgang vil altsaa slet ikke kunne
linde Sted ved Absorption af Straaleenergi, livis der ikke i Æteren om-
kring Atomet — „Straalingsfeltet" kunde vi kalde det — lindes Straa-
ling af netop dette Svingningstal v, eller med andre Ord elektro-
magnetiske Bølger med den til v svarende Bølgelængde.
Dette Forhold, som umiddelbart ligger i Bohrs Postulater, stemmer
med, livad der S. 42 blev sagt om Sammenhængen mellem Linierne
i et Stofs Liniespektrum og de mørke Absorptionslinier — f. Eks. de
Fraunhoferske Linier i Solspektret — som hører til dette Stof. Lad
os f. Eks. betragte den gule Natriumlinie (D-Linien). Lys med det
til denne svarende Svingningstal, 526 Billioner i 1 Sekund, udsen-
des som nævnt af et Natriumatom, ved at en Elektron gaar over fra
en stationær Bane med Kvantetal 3. til Banen 31, der liører til Na-
triumatomets Normaltilstand. Den modsatte Overgang 3,—3, kan
kun finde Sted under Straaleabsorption, naar der i det Lys fra en
eller anden Lyskilde, som passerer forbi Natriumatomerne, lindes
Straaler med Svingningstal 526 Billioner. Selv om der tillige er Mas-
ser af Straaleenergi med andre Svingningstal, bryder Natriumato-
merne sig ikke om denne; de tager kun til sig af Straalerne med det
anførte Svingningstal, og hver Gang et Atom optager Energi fra
dem, er det altid et Energikvantum af Størrelsen h-v, d.v.s. ca.
6,54'10 37 X 526 •1012 = 3,44 • 10-12 erg (idet 1 erg er den ved Be-
stemmelsen af li anvendte Energienhed). Naar der er et stort Antal
Natriumatomer til Stede (som f. Eks. i den tidligere omtalte Kog-
saltflamme), kan Overgangen 3—3, linde Sted i nogle, Overgan-
gen 3.—3t i andre, saa at der samtidig foregaar Absorption og Ud-
straaling af det paagældende Lys; om Absorptionen eller Udstraalin-