Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

110 Forskellige Anvendelser af Bohrs Teori. gen paa et vist Tidspunkt har Overtaget, beror paa de nærmere For- hold. Vi har her for Simpelheds Skyld tænkt os, at der kun kunde være Tale om den ene bestemte Overgang (i begge Retninger), svarende til at Natriumspektret ikke havde andre Linier end D-Linien. I Virke- ligheden er dette jo ikke Tilfældet, og der kan altsaa ogsaa under der- til egnede Forhold foregaa Absorption af Straaler med andre Sving- ningstal, naar blot dette svarer til en eller anden mulig Overgang i Natriumatomet. Forholdene bliver ogsaa mere indviklede af den Grund, at „Sprin- gene“ mellem Atomets stationære Tilstande snart, som vi ved, kan foregaa i „Enkeltspring“ snart i „Dobbelt-“ eller „Flerdobbeltspring", saaledes at mellemliggende stationære Tilstande overspringes. Der er da aabenbart Muliglied for, at Absorptionen f. Eks. kan foregaa ved et Dobbeltspring af en Elektron, men at den vender tilbage til den oprindelige stationære Bane i to Enkeltspring. Den absorberede Straa- leenergi vil da komme frem i Udstraaling med to Svingningstal, der er ganske forskellige fra Svingningstallet for de absorberede Straaler (dette vil i dette Tilfælde være Summen af de to andre); naar et Stof bestraales med en vis Slags Straaler, kan det med andre Ord „som Svar derpaa“ udsende Straaler af anden Art. Saadanne Æn- dringer af Svingningstal kendes ogsaa fra Iagttagelserne, og de inde- holder i Princippet en Forklaring paa de ejendommelige Fænome- ner, som man kalder Fluorescens og Fosforescens. Er Natriumdampens Temperatur forholdsvis lav, i hvilket Til- fælde næsten alle Atomerne betinder sig i Normaltilstanden, vil der aabenbart ved Absorptionen kun fremkomme saadanne Linier, som (ved Emission) svarer til Overgange til Normaltilstanden. Man laar saaledes en Forklaring paa de tidligere gaadefulde Forhold, at ikke alle Spektrallinier, som kan forekomme ved Emission, ogsaa vil iagt- tages ved Absorption; samtidig faar man nu ved Absorptionsforsøg værdifulde Oplysninger om Atomets Bygning udover dem, som Iagt- tagelser i Emissionsspektre var i Stand til at give. Vi skal nu ikke fordybe os i disse Ting, men derimod dvæle lidt ved det ejendommelige Absorptionsfænomen, der betegnes som den lyseelektriske Virkning eller den fotoelektriske Effekt. Den be- staar som nævnt S. 78 deri, at en Metalplade ved Bestraaling med „ultraviolet Lys“ bringes til at udsende Elektroner med en Hastig- hed, der er uafhængig af Belysningens Styrke, men derimod retter sig efter Straalernes Svingningstal. Hvad der herved sker er, at nogle af de Elektroner i Metallet, som ellers besørger Ledningen af den elektriske Strøm, ved at absorbere Straaleenergi river sig løs fra Me- tallet og forlader det med en vis Hastighed. Grunden til, at Straalerne skal være ultraviolette, d. v. s. have et højt Svingningstal og følgelig