Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Harmoniske Svingninger. 73 gøre, hvis den svingede paa en vis bestemt, særlig simpel Maade; men i Virkeligheden udsender den en sammensat Lydbevægelse, der kan opfattes som sammensat af en „Grundtone“ og „Overtoner“, hvis Svingningstal er 2, 3 ...Gange Grundtonens, altsaa hele Multipla af dette. Disse Overtoner svarer til, at Strengen, foruden at svinge som Helhed, deler sig i 2, 3 ..lige store svingende Dele, hvad der vilde give henholdsvis 2, 3 .... Gange saa høje Svingningstal; man kalder en saadan Række af Svingninger „harmoniske Svingninger“. Den samtidige Eksistens af disse forskellige Svingningsmaader i Strengens Svingninger er at opfatte paa lignende Maade som den samtidige Eksistens af Bølgesystemer af forskellige Bølgelængder paa en Vandflade, og de af Strengen udsendte sammensatte Lydbøl- ger kan ved Resonnatorer opløses i Toner med de forskellige Sving- ningstal som angivet S. 38. Med den om Brintkernen kredsende Elektron skulde Forholdet efter Elektrodynamikkens Love ventes at være noget lignende. Hvis dens Bane var en Cirkel, skulde den i Æteren udsende elektromag- netiske Bølger med en enkelt bestemt Bølgelængde og et tilsvarende Svingningstal v, som var lig Elektronens Omløbstal w, d.v.s. An- tallet af dens Baneomløb i 1 Sekund. Men ligesom en Planet under Paavirkning af Solens Tiltrækning, der er omvendt proportional med Afstandens Kvadrat, bevæger sig i en mere eller mindre aflang Bane, en Ellipse med Solen i det ene Brændpunkt, vil Elektronen under Paavirkning af den positiv elektriske Kerne, hvis Tiltrækning følger samme Lov, kunne bevæge sig i en Ellipse med Kernen i det ene Brændpunkt. De elektromagnetiske Bølger, som udsendes i Æteren fra en saaledes bevæget Elektron, skal imidlertid efter Elektronteo- rien kunne betragtes som sammensat af Lysbølger svarende til en Række harmoniske Svingninger med Svingningstal V1 === (, v2 === 2w, Y3 = 3w o. s. v. hvor @ som før betyder Elektronens Omløbstal; eftersom Banen af- viger mere eller mindre fra en Cirkel, skulde Svingningerne V2,V3 .... o. s. v. træde stærkere eller svagere frem i den sammensatte Lys- bevægelse. Fordelingen af Spektrallinierne i det virkelige Brintspek- trum har imidlertid ikke nogen som lielst Lighed med denne For- deling af Svingningstallene. Allerede heraf ser man saaledes, at man ikke ad denne Vej kan føres til Overensstemmelse mellem Elektronteorien og den Ruther- fordske Atommodel. Uoverensstemmelserne mellem dem gaar imid- lertid langt dybere. Efter Lorentz’ Forklaring af Lysbølgernes Fremkomst skulde Elektronerne i Stoffet som tidligere nævnt (S. 57) have visse Hvile- stillinger og komme i Svingninger frem og tilbage om disse, naar