Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Den sorte Straaling. 75 sin Atommodel af saa direlite og overbevisende Forsøg, at en anden Fortolkning af disse næppe er mulig. Naar det Resultat, lian er kom- met til, ikke kunde forliges med Elektrodynamikken, var det derfor, som det er blevet sagt, værst for denne. Man kunde dog ikke vente, at Fysikerne skulde være meget til- bøjelige til at opgive Elektrodynamikkens Tankebygning, selv om dens Fundamenter blev alvorligt beskadigede af Rutherfords Atom- projektiler. Udbygget med den skønne Lorentzske Fløj, Elektron- teorien, stod den ved Aarhundredskiftet som en paa engang solid og rummelig Borg, hvor en overordentlig stor Del af den gennem Aarhundreder indsamlede Viden allerede var blevet anbragt, og hvor der syntes at være Plads for alle Fysikkens gamle Afdelinger, Lys- læren saa vel som Elektricitetslæren, Varmelæren saa vel som den mekaniske Fysik. Hvis den faldt sammen, vilde det være, som om Fysikken pludselig blev husvild. Kvanteteorien. Ogsaa ad helt anden Vej var man imidlertid naaet til den Erkendelse, at der var noget i Vejen med den klassiske Elek- trodynamik. Ud fra dybsindige Spekulationer over Varmeligevægten ved Straalingsprocesser var Tyskeren Planck (1900) kommet til den saakaldte Kvanteteori, der lige saa lidt som Rutherfords Atommodel lod sig forlige med Elektrodynamikkens Grundlove. Vi maa paa Grund af Sagens Vanskelighed nøjes med en ganske kort Antydning af det Grundlag, hvorpaa Planck byggede. Ved en sort Overflade forstaar man en Overflade, som indsuger alle de Lysstraaler, som falder paa den, og altsaa slet ingen kaster til- bage. Fysikerne bruger imidlertid Betegnelseh absolut sort i udvidet Forstand om en Overflade, som ved enhver Temperatur indsuger alle Straaler, der falder paa den, saavel egentlige Lysstraaler som ultrarøde og ultraviolette Straaler. Gennem visse Betragtninger, der for over 60 Aar siden blev anstillet af Kirchhoff, kan det godtgøres, at den Straaling, der udsendes fra en saadan Overflade, naar det paa- gældende Legeme opvarmes, ikke afhænger af Legemets Beskaffen- hed, men kun af dets Temperatur, og at den er større end Udstraa- lingen fra et Legeme med en hvilkensomhelst anden Overflade ved samme Temperatur. Man betegner en saadan Udstraaling som „Tem- peraturstraaling" eller „den sorte Straaling“, hvilken sidste Beteg- nelse ganske vist kan være noget vildledende, da det udstraalende Legeme godt kan være hvidglødende. I Praksis vil intet Legeme være absolut sort; selv fra en med fin Sod (Kønrøg) beklædt Overflade tilbagekastes ca. 10%/ af de egent- lige Lysstraaler, som falder paa den. Den danske Fysiker C. Chri- stiansen gjorde nu opmærksom paa, at man vilde kunne tilvejebringe sort Straaling, hvis man kunde indrette det saaledes, at de Straaler,