Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

76 Bohrs Teori for Brintspektret. der tilbagekastedes fra et Sted af dets Overflade, traf et andet Sted, efter Tilbagekastning fra dette et nyt Sted og saa fremdeles. Hvis der hver Gang f. Eks. indsuges 90 / og kun tilbagekastes 10%/ af Straa- lerne, vil der, allerede efter at Overfladen er ramt 3 Gange, kun gaa 100o af de oprindeligt indfaldende Straaler ud fra Legemet, medens Resten er indsuget, og da Indsugningen saaledes er omtrent fuld- stændig, vil Udstraalingen fra Legemet faa Karakter af sort Straa- ling. Christiansens Tanke er senere blevet realiseret derved, at man i en Ovn indretter et Hulrum med et lille Hul og sørger for, at Hul- rummets Vægge har samme Temperatur overalt. En Straale, der sendes ind gennem Hullet, vil saa at sige blive fanget, idet den inde i Hulrummet kastes utallige Gange frem og tilbage mellem Væggene og derved efterhaanden vil blive fuldstændig indsuget. Derfor vil den Straaling, der fra det hvidglødende Hulrum kommer ud gennem Hullet, være sort Straaling. Hulrummet selv vil i alle Retninger gennemkrydses af Straaler, som udsendes fra en Del af Overfladen, indsuges af og tilbagekastes af en anden Del, og naar Væggene en Tid lang har været holdt paa en bestemt Temperatur, vil der være opstaaet en Ligevægtstilstand, hvor hver Kubikcentimeter af Hulrummet indeholder en bestemt af Væggenes Temperatur afhængig Mængde Straaleenergi. Denne skal imidlertid i Ligevægtstilstanden ogsaa være fordelt paa en bestemt af Temperaturen afhængig Maade mellem de forskellige Straalearter, svarende til forskellige Bølgelængder eller Svingningstal. Hvis der er for meget af en Slags Straaler, for lidt af en anden, vil Væggene indsuge mere, end de udstraaler af den første Slags, og udstraale mere end de indsuger af den anden Slags; saaledes vil Tilstanden forandres, indtil det rette Forhold er naaet. Hvorledes Energien er fordelt mellem de forskellige Straalearter, kan man undersøge ved at sende den af Hullet udtrædende Straaling ind i et Spektroskop og maale Varmeudviklingen i de forskellige Dele af Spektret. Ved en Temperatur af f. Eks. 1500 ° finder man Maksimum af Energi for Straalerne med Bølgelængde 1,8 P, altsaa langt ude i det ultrarøde. Forøges Temperaturen, rykker Energi- maksimet lien imod Spektrets violette Ende; aftager den, rykker det den modsatte Vej. Nu kan man ogsaa søge ad teoretisk Vej at udregne, hvorledes Energien ved en vis Temperatur skal være fordelt imellem de forskellige Svingningstal. Det Resultat, man kommer til ad denne Vej, stemmer imidlertid ikke med, livad Maalingerne viser. Ud fra de elektrodynamiske Love liar Englænderne Rayleigh og Jeans gen- nem tilsyneladende tvingende Ræsonnementer udledet en Fordelings- lov, efter hvilken der slet ikke kan blive Straalingsligevægt, idet Energien vil gaa mere og mere over paa Straaler med korte Bølge-