Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Kvanteteorien. 77 længder og høje Svingningstal, og denne Overgang skulde fortsættes i det uendelige. Teorien fører altsaa til Resultater, der ikke blot stri- der mod Erfaringen, men ogsaa maa siges i sig selv at være ganske urimelige. Planck var imidlertid kommet over disse Vanskeliglieder og naaet til en med Erfaringen stemmende Straalingslov, idet lian gjorde en højst besynderlig Antagelse. Han tænkte sig ligesom Lorentz Straa- lingen formidlet ved smaa svingende Systemer eller Oscillatorer, som hver kunde udsende og absorbere Straaler af et bestemt Svingnings- tal v. Men medens Straalingen efter Lorentz’ Teori og i det hele ta- get efter Elektrodynamikkens Love maa kunne udsendes i saa smaa Mængder, det skal være, antog Planck, at en Oscillator kun kunde udsende en vis Mængde eller et vist „Kvantum“ af Straalingsenergi ad Gangen, hvis Størrelse var bestemt ved Oscillatorens Svingnings- tal og voksede proportionalt med dette. Betegner vi den Energi- mængde, en Oscillator med Svingningstal v kunde udsende, med E, kan vi da skrive _ E = h • v livor li betegner en for alle Svingningstal fælles, konstant Størrelse. Hulrummet kan altsaa aldrig fra det straalende Legeme faa tilført Straalingsenergi med Svingningstallet v i mindre Mængde end li • v, og den hele i en vis Tid udstraalende Energi af denne Slags vil føl- gelig altid være hele Multipla af li • v. En Oscillator med f.Eks. 13 Gange saa stort Svingningstal vil derimod udsende Energien i 11 Gange saa store Kvanter. Størrelsen h er uafhængig ikke blot af Bølgelængden, men ogsaa af Temperaturen og af det udsendende Legemes Art. Denne „Planek- ske Konstant“ er med andre Ord en universel Konstant. Regner man med de videnskabelige (absolute) Enheder for Længde, Masse og Tid, faar man Talværdien 6,54 • 10-27. For Svingningstallet 750 -1012, der omtrent svarer til det yderste violette i det synlige Spektrum, bliver det Planckske Energikvantum altsaa ca. 5-10-12 erg, idet den vi- denskabelige Enhed for Energi kaldes 1 erg; den er ca. 10—8 Kilo- grammeter, og det omtalte Energikvantum er altsaa ca. 5 • 10-20 kgm, d. v. s. en Tyvebilliontedel af den Energi, der skal anvendes til at løfte et Milligramlod 1 Millimeter; for Lys, der hører til den røde Ende af Spektret er det omtrent halv saa stort. Gaar vi derimod til de allerhøjeste Svingningstal og altsaa de allermindste Bølgelængder, der kendes, nemlig dem der svarer til de aller „haardeste" (mest gen- nemtrængende Y Straaler (se S. 58), da kommer vi op til Energikvan- ter paa 2.10-6 erg. Denne mærkelige Kvanteteori, som hos Planck endnu besad en meget abstrakt og verdensfjern Karakter, viste sig i den følgende Tid under Einsteins geniale Behandling at have den allerstørste Betyd-