Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

78 Bohrs Teori for Brintspektret. ning for liere Problemer, der ligesom Varmestraalingen havde be- redt Fysikerne store Vanskeligheder. Det viste sig saaledes, at man ved at antage, at Energien kun afgaves og modtoges i Kvanter, kunde gøre Rede for visse Forhold ved Legemernes Varmefylde, som den gamle Fysik havde været magtesløs overfor. Paa en særlig smuk og direkte Maade fremtræder de Planckske Energikvanter, som Einstein viste, ved den saakaldte fotoelektriske eller lyselektriske Virkning. Den bestaar i, at ultraviolette Straaler frigør Elektroner af en Metal- plade, som de rammer. Den Hastighed, hvormed disse Elektroner farer ud fra Pladen, fandtes at være uafhængig af Belysningsstyrken, men derimod at rette sig efter Straalernes Svingningstal, og omhyg- gelige Maalinger har vist, at Lyset, som Einstein havde forudsagt, ved hver Elektrons Frigørelse brugte et Energikvantum li • v til at løsrive Elektronen og give den Fart; (smlgn. Afsn. VI). Alt dette laa ganske udenfor Elektrodynamikkens Love og pegede mod ukendte dybere liggende Love; men foreløbig maatte man nøjes med den Erkendelse, at disse mystiske Energikvanter spillede en betydningsfuld Rolle ved mange Forhold. For en halv Snes Aar siden stod Fysikken da overfor Straalings- problemerne i en højst besynderlig og pinlig Situation. Man raadede over 4 forskellige Grupper af Viden, som hver for sig syntes at være af solid og dybtgaaende Art, men som var ganske uden indbyrdes Forbindelse, ja til Dels endog stred mod hinanden. Den ene var den klassiske Elektrodynamik i smukt afsluttet Udformning ved Lorentz’ Elektronteori. Den anden var de af Balmer, Rydberg og Ritz fundne erfaringsmæssige Lovmæssigheder i Liniespektrenes Bygning. Den tredie var Rutherfords Kernemodel for Grundstofatomet. Den fjerde var Plancks Kvanteteori for Udstraalingen. Fysikken havde disse lire kraftige Heste at spænde for sin Vogn; men de vilde aldeles ikke gaa i Spænd sammen, og derfor kunde Vognen ikke komme frem. Grundtrækkene af Bohrs Teori. Saaledes var Stillingen, da Niels Bohr i Aaret 1913 i en Afhandling i det engelske „Philosophical Ma- gazine“ fremsatte sin Atomteori, hvori han med et genialt Greb havde knyttet Kerneatomet, Balmer-Ritz’ Formel og Kvanteteorien sam- men. Hvad Elektrodynamikken angaar, da traadte Umuligheden af at opretholde denne i dens klassiske Form gennem Bolirs Teori frem i et endnu grellere Lys end tidligere; men som vi skal se, har Bolirs Teori dog Tilknytning til den klassiske Elektrodynamik, og Bolirs Bestræbelser for at bevare og videre udvikle denne Forbindelse har vist sig at være af største Betydning for hans Teori; lian spændte med andre Ord ogsaa Elektrodynamikken for Vognen. Naar det lykkedes Bohr at føre den fysiske Forskning ud af Uføret og ind paa