Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs „Postulater“. 79 nye frugtbare Baner, beror det netop paa, at han med Originalitet og Dristighed forbandt en omfattende Viden om og en dybtgåaende Forstaaelse at alt det forudgaaende Arbejde og trods dybtgaaende Brud med ældre Synspunkter forstod at drage Nytte af alt det, num ud fra dem havde naaet. I Spidsen for sin Atomteori stiller Bolir to Grundantagelser eller „Postulater" angaaende et Atoms Egenskaber. Det første Postulat udsiger, at der for hvert Atom eller Atomsystem eksisterer et Antal bestemte Bevægelsestilstande, de saakaldte „sta- tionære Tilstande“, i hvilke Atomet (eller Atomsystemet) kan befinde sig, uden at der finder Udstraaling af Energi Sted. En blivende Æn- dring i Atomets Energiindhold kan kun finde Sted ved en Proces, hvorved Atomet gaar fuldstændig over fra een stationær Tilstand til en anden. Det andet Postulat udsiger, at hvis en saadan Overgang finder Sted under Udstraaling eller Absorption (Optagelse) af elektromagnetiske Lysbølger, vil disse Bølger have et bestemt Svingningstal, hvis Stør- relse er bestemt ved Ændringen i Atomets Energiindhold. Kalder vi denne Ændring E og Svingningstallet v, skal man have, at E = h • v eller v — -- h hvor h er den førnævnte Planckske Konstant. Ifølge det andet Po- stulat skal altsaa saavel Udstraaling fra som Optagelse af Straale- energi i et Atom (eller Atomsystem) altid foregaa i Planckske Energi- kvanter. I de to Postulater er der ikke sagt noget om, af hvad Art de sta- tionære Bevægelsestilstande er. Her er det nu, at Bolir søger Tilknyt- ning til den Rutherfordske Atommodel. Idet vi foreløbig holder os til Brintatomet, skal det System, vi har med at gøre, altsaa bestaa af en positiv elektrisk Kerne og en Elektron, som kredser om denne. De forskellige Bevægelsestilstande, som Elektronen ifølge det første Postulat kan befinde sig i, er en Række Baneomløb i forskellige Af- stande fra Kernen. I liver af disse „stationære Baner“ følger Elek- tronen de almindelige mekaniske Love; under Paavirkning af Ker- nens Tiltrækning, der er omvendt proportional med Afstandens Kva- drat, beskriver den en Ellipse med Kernen i det ene Brændpunkt som før beskrevet; men i Modstrid med Elektrodynamikkens Love udsendes der ingen Straaling. I Fig. 23 er antydet en Række af disse Baner, som vi har givet Numrene 1, 2, 3, 4, og som vi for Simpelheds Skyld foreløbig har tænkt os cirkelformede. Dersom Elektronen gaar over fra en ydre Bane til en indre f. Eks. fra Nr. 4 til Nr. 2 eller fra Nr. 2 til Nr. 1, vil den elektriske Kraft, som drager den ind mod Kernen udføre et vist Arbejde ligesom