Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Bohrs Teori for Brintspektret.
Tyngdekraften, naar en Sten falder ned mod Jorden. En Del af dette
Arbejde anvendes til at forøge Elektronens Bevægelsesenergi, idet
dens Hastighed i Baneomløbet er større i den indre Bane end i den
ydre; men en anden Del frembringer Straaleenergi, som straaler ud
fra Atomet og saaledes gaar tabt for dette. Ifølge det andet Postulat
er den udsendte Straalings Svingningstal proportional med Energi-
tabet. Naar Elektronen er kommet til den inderste med 1 betegnede
Bane, kan den ikke nærme sig mere til Kernen og derfor heller ikke
udsende Straaling paany, uden at den først ved udefra tilført Energi
Fig. 23. Bohrs Model for Brintatomet
i simplificeret Form (med Cirkler i
Stedet for Ellipser).
er overført til en ydre Bane, hvorfra
den da atter kan gaa over til en in-
dre. Den inderste Bane repræsenterer
saaledes Elektronens Hviletilstand
eller Atomets Normaltilstand.
Hvis vi vilde søge at anskueliggøre
Sagen ved en Analogi fra Lydsving-
ningernes Omraade, da kunde vi
sammenligne Atomet ikke med et
Strengeinstrument, men med et tænkt
Musikinstrument af hel anden Art.
Lad os tænke os, at vi over lun-
anden har anbragt en Bække Ski-
ver, paa livilke en Kugle kan løbe
rundt uden at møde- Modstand og
uden at frembringe nogen Lyd. Un-
der en saadan Bevægelse kan Syste-
met siges at være i en „stationær Tilstand“; men før eller senere
kommer Kuglen ud over Banden af Skiven og falder ned paa en af
de lavere liggende, livor den atter løber rundt som før, og ved
Faldet frembringes der, antager vi, en Tone. Idet den saaledes gaar
over fra en stationær Tilstand til en anden, mister den en Energi saa
stor som det Arbejde, der vilde kræves til atter at løfte den op paa
den Skive, livor den før var og bringe den i den gamle Bevægelses-
tilstand. Vi vil antage, at den Energi, der tabes ved Faldet, kommer
frem i de af Musikinstrumentet udsendte Lydbølger, og at Tonhøj-
den, d.v.s. Svingningstallet netop er proportionalt med den af Sy-
stemet tabte og som Lydbølger udsendte Energi. Tænker vi os tillige,
at den nederste Skive har en Rende, som optager den faldende Kugle
og hindrer den i at falde endnu dybere, saa kan dette ejendommelige
Musikinstrument i ganske grove Træk give et Billede af Forholdene
ved Bohrs Atom; men man maa vel vogte sig for at strække Analo-
gien videre end her antydet.
Hvad man særlig bør fæste Opmærksomheden ved, er den Om-
stændighed, at Svingningstallet for den udsendte Tone ikke har no-