Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Løsrivelsesarbejdet. 81 gen Forbindelse med Kuglens Omløbstal paa en af Skiverne. I Ana- logi hermed har Elektronens Omløbstal w i en af de stationære Ba- ner ikke noget som helst direkte at gøre med Svingningstallet for de fra Atomet udsendte Lysbølger. Dette er et i høj Grad overraskende Brud med alle tidligere Forestillinger om Straaling, et Brud, hvis revolutionære Karakter ikke tilstrækkelig kan understreges. Men livor urimeligt det end kunde synes at opgive den direkte Sammen- hæng mellem Omløbstal og Svingningstal, var det dog ganske nød- vendigt, naar Rutherfords Atommodel skulde opretholdes. Og som vi nu skal se, førte de nye Synspunkter Bohr ganske naturligt til en Fortolkning af Balmer-Ritz Formel, som hidtil havde staaet uden Sammenhæng med noget andet. Den Energimængde E, som Atomet afgiver, naar Elektronén gaar fra en ydre til en indre stationær Tilstand, eller som omvendt ved den modsatte Overgang kræves tilført udefra, kan som nævnt beteg- nes ved Forskellen mellem Atomets Energiindhold i de to Tilstande. Denne Forskel kan udtrykkes paa følgende Maade. Lad os tænke os, at vi fra en vis stationær Bane f. Eks. Nr. 2 fra Kernen fører Elektronen „uendelig langt bort“ eller „helt bort“ fra Kernen, d. v. s. saa langt bort, at Kernens Tiltrækning er aldeles umærkelig, eller med andre Ord løsriver den helt fra Atomet, saa vilde hertil kræves en vis Energi, som vi kan kalde det til den paagældende stationære Bane svarende „Løsrivelsesarbejde" og betegne med A2. Til at føre Elektronen helt bort fra den stationære Bane Nr. 4 vilde der kræves et mindre Løsrivelsesarbejde A.. Forskellen A2—A. er det Arbej- de, der maatte udføres, altsaa den Energi E, der vilde udkræves for at føre Elektronen fra Bane Nr. 2 til Bane Nr. 4, eller hvad der er det samme, den Energi, der ved den modsatte Overgang vilde udsen- des som Lysbølger. Kalder vi Svingningstallet for disse v, skal vi jo have (S. 79) E = =h- v, og da vi nu fandt E=A,—A4, bliver h-v =A, — A4 Hvis vi i Stedet for de tilfældige Eksempler paa stationære Baner Nr. 2 og Nr. 4 tager to vilkaarlige Baner betegnede med Numrene n‘ for den indre, n‘ for den ydre, kan vi skrive A . 11 An" An' 11 ■ v = An" — An' eller V = — — — h h Vi er nu kommet til det Tidspunkt, da det lønner sig at tage Balmer- Ritz’ Formel (se S. 47) for Liniernes Fordeling i Brintspektret frem til Betragtning. Denne Formel kan skrives K K v 4,2 n n Vi ser nu tydeligt Ligheden mellem denne af Spektralundersøgel- Bohrs Atomteori 6