Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

82 Bohrs Teori for Brinlspektrct. ser udledede Formel og Formlen ovenfor, der er udledet af Bohrs to Postulater, og deres Tilknytning til Rutherfords Atommodel. 1 begge Formler fremtræder Svingningstallet som en Differens mellem to Led, der bestemmes ved hvert sit af to hele Tal, i den første For- mel Numre for to stationære Baner i Bohrs Model for Brintatomet, i den anden de to Tal som i Balmer-Ritz’ Formel for Brintspektret karakteriserer lienholdsvis en Serie og en af Linierne i denne. For at faa fuld Overensstemmelse behøver vi blot at sætte Leddene i den ene Formel lig med Leddene i den anden. Dette vil de blive, naar man for et vilkaarligt helt Tal n sætter An K h-K 2 === 9 eller An = -----9 11 n2 n For den inderste stationære Bane, for hvilken n er lig 1, skal „Løsrivelsesenergien“ A1 for Elektroner altsaa være lig Produktet af Plancks og Balmers Konstanter, h-K, og for Banerne Nr. 2, 3, 4 ... henholdsvis t 4, To ... deraf. Af Kernens og Elektronens elektriske Ladninger, der jo begge er lig det elektriske Elementarkvantum e (S. 51), og Løsrivelsesenergien for en vis Bane kan man nu ud fra simple mekaniske Betragtninger finde Banens Radius. Idet vi for Bane Nr. 1, 2, 3 .... betegner Radierne med a1, a2, ag...., Diametrene med 2a1, 2a2, 2a3 ..., giver Regningen: 2a = 1,056-10-8 eller med Tilnærmelse: 2a2 =108 cm (eller 0,1PP ),2a. = 4*10 8, 2a3 = 9 '10 .... osv. Det ses, at Banernes Radier eller Diametre forholder sig som 1,4,9 ...., d. v. s. som Kvadraterne paa de hele Tal, der angiver Baner- nes Numre indefra. Saaledes er de ogsaa afsatte paa Fig. 23, som der- for kan t jene som en Slags Illustration at Bolirs Atommodel. Dog maa det erindres, at vi foreløbig har tænkt os Banerne som Cirkler, medens de i Virkeligheden maa antages i Almindelighed at være Ellipser. 1 de foregaaende Betragtninger og Beregninger vil dette dog ikke ind- føre anden Forandring end, at 2an i Stedet for Cirklens Diameter skal betyde den største Diameter eller „Storaksen“ i Ellipsen. Vender vi nu tilbage til de to Formler saa betød n" jo i den første Formel Nummertallet for den indre af de to Baner, mellem hvilke der skete en Overgang, og i den anden det Tal, der karakteriserede en bestemt Serie i Brintspektret. Er n lig 2, medens n" gennemløber Værdierne 3, 4, 5 ....oo, saa svarer hertil i Brintatomet en Række Overgange til Bane Nr. 2 fra Banerne 3, 4, 5 ...........................................og i Brintspektret Balmerseriens Linier: den røde (Ha) til Overgangen 3—2, den grønne (Hß) til 4—2, den violette (HY) til 5—2 o. s. v. Sætter vi n‘= = 1, medens n‘ sættes lig 2, 3 ., faar vi i Atomet Overgange til Bane Nr. 1 fra Banerne Nr. 2, 3 .... og i