Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

86 Bohrs Teori for Brintspektret. Indsætning af Talværdierne for disse Størrelser fundne Værdi for K viste sig at stemme saa godt med den fra Spektralundersøgelser kendte Værdi, 3,29 - 1015, som det kunde ventes efter den Nøjagtig- hed, hvormed e, m og li var bestemt. Dette var en meget stærk Støtte for Teorien. Nu kunde man indvende, at vi her kun har betragtet Straaling ved Overgang mellem to paa hinanden følgende stationære Baner, f. Eks. Nr. 100 og Nr. 99 el. lign. — „Enkeltspring“ kunde vi kalde det. Dersom Overgangen i Stedet skete mellem Baner, livis Numer var 2, 3 eller flere Enheder forskellige, altsaa i „Dobbeltspring“, „Tredobbeltspring“ o. s. v., kunde den fundne Overensstemmelse sy- nes helt at forsvinde, og livis dette var Tilfældet, vilde den ikke være meget værd. Ved tilstrækkelig høje Banenumre vil nemlig Omløbs- tallene blive omtrent ens selv ved en Forskel af 2, 3 eller mere i Numrene; men Svingningstallet vil ved Dobbeltspring blive meget nær dobbelt, ved Tredobbeltspring meget nær 3 Gange saa stort som ved Enkeltspring. Vi vilde altsaa for Omløbstal omtrent lig samme Størrelse to faa Svingningstal omtrent bestemt ved Y1 == (), v2 = 20, v3 = 3w .....Nu maa det imidlertid erindres, at naar en Elektron- bane ikke er en Cirkel, men en Ellipse — hvad num som nævnt maa antage i Almindelighed er Tilfældet med de stationære Baner — saa skal Elektronen efter den klassiske Elektrodynamik foruden „Grundtonen“ med Svingningstal v1=@ tillige udsende „Overtoner“ med Svingningstal v2 =20,73=30 o.s.v. Ogsaa her kan vi saaledes se den ydre Lighed mellem Straalingen efter Bohrs Teori og efter den klassiske Elektrodynamik. Vi kan sige, at den Straaling med Sving- ningstalv1, der fremkommer ved Enkeltspring „korresponderer“ med den klassiske Elektrodynamiks Grundtone, medens den til v2 svarende Straaling, der opstaar ved Dobbeltspring, korresponderer med den første Overtone o.s.v. Ligheden er imidlertid kun af ydre Art, da Straalingsprocesserne efter Bohrs Teori er af ganske anden Natur, end man skulde vente efter Elektrodynamikkens Love. For at gøre det klart, hvor dybtgaa- ende Forskellen er, selv hvor Ligheden synes størst, vil vi tænke os, at vi har en Brintmasse med en uhyre Mængde Atomer i Baner, der luir en Række forskellige Numre, men alle saa høje, at Omløbstal- lene praktisk talt kan sættes lig en og samme Størrelse to. Nu kan der her foregaa Overgange mellem Baner med Forskellene 1, 2, 3 ... i Nummeret, og som Resultat af disse forskellige Overgange vil vi i den udsendte Straaling ved Spektralundersøgelser finde Svingnings- tal, der praktisk talt er lig w,2w,3@osv. Efter Elektrodynamikkens Straalingsteori skulde man ogsaa faa disse Svingningstal og de dertil svarende Spektrallinier; men de maatte antages at fremkomme ved, at hvert enkelt af de straalende Atomer samtidig udsendte en Grund-