Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Teori og Elektrodynamikken. 87 tone og en Række Overtoner; efter Bohrs Teori giver derimod hvert enkelt straalende Atom til et vist Tidspunkt kun en bestemt Linie, svarende til et bestemt Svingningstal (monokromatisk Straaling). Vi kan nu ogsaa erkende, at Bohrs Teori fører os ned i ukendte Dybder, at den peger mod dybtliggende Naturlove, om hvilke vi tid- ligere ikke havde nogen Anelse. Elektrodynamikkens Grundlove, som en Tid lang syntes at være selve den fysiske Verdens Grundlove, ud fra hvilke man kunde haabe at forklare baade Mekanikkens og Lysets Love og alt andet, afsløres ved Bohrs Teori i en vis Forstand som .„Skinlove“; den tilsyneladende nøjagtige Beskrivelse af Virk- somheden i Naturen, man fik ved Elektrodynamikkens Formler, var i Virkeligheden ganske overfladisk; den dækkede over Processer af en helt anden Art end dem, Formlerne antoges at give Udtryk for. Man kunde da undre sig over, at man overhovedet har kunnet komme til de elektrodynamiske Love og kunnet opfatte dem som det fundamentaleste af alt. Men man maa herved holde sig for Øje, at Bohrs Teori for de store Bølgelængder, altsaa de grove, langsomme Svingninger, fører til ydre Overensstemmelse med Elektrodynamik- ken. Og man maa betænke, at de elektrodynamiske Love er opstil- lede paa Grundlag af grove elektriske og magnetiske Processer, hvor- ved uhyre Mængder af Elektroner førtes i en vis Retning i elektriske Strømledninger eller svingede frem og tilbage i en Svingningstakt, der var yderst langsom i Forhold til Lyssvingningerne, og derved udsendte meget grove elektromagnetiske Bølger. Desuden havde de fundne Love, selv om de kunde gøre Rede for mange Forhold ved Lyset, som vi har set, tidlig vist deres Afmagt til at forklare et Spek- trums Beskaffenhed og mange andre Forhold, der stod i Forbindelse med Stoffets fineste Struktur. Og jo dybere man trængte ind i denne, des større blev Vanskelighederne, des stærkere Tegnene paa, at man ikke kunde naa til Bunds ad de kendte Veje. Vil man nu spørge, om Bohr da er naaet til at opstille nye funda- mentale Love, som kan udtrykkes i Formler, der kan erstatte Elek- trodynamikkens og bruges til Udledning af alt, hvad der sker i Ato- merne og dermed ogsaa i det store, saa maa dette Spørgsmaal besva- res med Nej. Elektronens Bevægelse i en vis stationær Tilstand lader sig beregne efter Mekanikkens Love; men vi ved liverken, hvorfor visse Baner er saaledes foretrukne, hvorfor Elektronen vil gaa over fra ydre Baner til indre, hvorfor den herved snart gaar fra en statio- nær Bane til den følgende, snart springer een eller flere over, hvorfor den fra den inderste Bane ikke kan komme nærmere til Atomet, eller hvorfor den under disse Overgange udsender Straaling med en efter de angivne Regler beregnet Svingningstid. Nu maa man lierved ikke glemme, at vi altid i Videnskaben maa vise Resignation overfor Spørgsmaalet: Hvorfor? Vi kan her aldrig