Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

90 Bohrs Teori for Brinfspektret. 'hele Overgangen kan udsende en Straaling med andet Svingningstal end et, hvor Elektronen gaar over fra Bane 6 til Bane 5. Skønt det synes som om de to Elektroner i den første Tid under Overgangen belinder sig under ganske ens Forhold, udsender den, der skal naa til Bane 4, ikke des mindre fra først af en anden Slags Straaling end den, der skal naa til Bane 5. Elektronen synes altsaa fra først af at indrette sin Opførsel, efter livad Bevægelsen skal ende med, altsaa efter en fremtidig Begivenhed. Men noget saadant plejer ellers at være et Privilegium for tænkende Væsener, der kan forudse visse Begivenheder. Fysikkens livløse Ting skulde gerne paa mere direkte Maade følge Aarsagsloven, d. v. s. lade deres Opførsel bestemme af den forudgaaende Tilstand og de samtidige Paavirkninger. En Vanskeliglied af lignende Art ligger allerede deri, at nogle Elektroner ud fra samme stationære Tilstand gør Enkeltspring, an- dre Dobbeltspring eller Tredobbeltspring. Man kan ofte ud fra visse Betragtninger opstille Love for Sandsynligheden for de forskellige „Spring“, saa at man for en stor Mængde Atomer kan udregne For- holdet mellem Antallet af Overgange af forskellig Art og dermed Forholdet mellem de tilsvarende Liniers Styrke (Intensitet). Men „Aarsagen“ til, at en bestemt Elektron i et vist Øjeblik „beslutter sig til“ at gøre Dobbeltspring, medens en vis anden „finder paa“ at gøre Enkeltspring eller slet ikke springer, kan man lige saa lidt angive, som man kan sige, hvorfor en bestemt Radiumkerne blandt Millioner netop eksploderer i et givet Øjeblik. (Smlgn. S. 71). Det skal hermed paa ingen Maade være sagt, at Aarsagsloven ikke gælder for Atomprocesserne; vi kan jo slet ikke se til Bunds i disse; men de Antydninger, her er givet, kan give et Begreb om, hvor van- skeligt det vil være at naa til en Forstaaelse — i sædvanlig Forstand —■ af disse Processer og følgelig i det hele taget af de fysiske Pro- cesser. Meget kunde tyde paa, at det overhovedet er umuligt at naa til en sammenhængende Beskrivelse i Rum og Tid ved Hjælp af Kerners og Elektroners Bevægelser og Ændringer i Æterens Til- stand og under Anvendelse af saadanne fysiske „Grundbegreber“ som Masse, elektrisk Ladning og Energi. Selv om dette er Tilfældet, følger ikke heraf, at en sammenhæn- gende Beskrivelse i Rum og Tid af de fysiske Processer er principielt umulig; men Haabet om at naa til en saadan Beskrivelse maa da knyttes til Forestillingen om „fysiske Individer“ eller Stofdele af endnu lavere Størrelsesorden end de kendte mindste Dele — Elek- troner og Brintkerner — og til Begreber af mere elementær Art end de nævnte, og vi er herved udenfor vor hidtidige Erfaringskreds. Man kunde nu let af alt dette faa det Indtryk, at Bohrs Atomteori, samtidig med at den aabner os Indblik i Dybder, som vi før næppe har anet, fører os ud i et Mørke, hvor det er umuligt at finde Vej.